Bang J. Arbejdsevnemetode. En teoretisk og praktisk indføring

Med virkning fra den 1. januar 2003 er der kommet nye regler for kommunens sagsbehandling i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Reglerne sætter fokus på den pågældendes arbejdsevne, dvs. evnen til at klare et job. Hvor det tidligere begreb erhvervsevne fokuserede på begrænsninger, er identifikation og udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet helt centralt, når arbejdsevnen skal vurderes.

Bogens forfatter beskriver indledningsvis den rolle han har haft i det pionerarbejde, som har ligget forud for udviklingen af en særlig metode til vurdering af arbejdsevnen.

Der er tale om en kortfattet, handy og velskrevet bog. Kort og præcist, men dog tilstrækkeligt og dækkende giver bogen en kort indføring i menneske- og samfundssyn, socialpolitik og professionel identitet, efterfulgt af kapitler om helhedssyn og social identitet, lægerne og sociallovgivningen samt beskrivelsesmodeller om faglighed og professionalisme og nøglebegreber og praktisk anvendelse. Et særligt kapitel, hvor forfatteren har fået bistand fra cand.jur. Jørgen Bent Hansen , handler om retssikkerhed. Bogens hovedområde - fastlæggelsen af arbejdsevnen og diskussion af anketemaerne - har ikke helt samme teoretiske tilgang som de indledende kapitler, bl.a. er der ikke en klar evidensbaseret dokumentation for, hvorfor de omtalte temaer er valgt og andre er udeladt.

Forfatteren forholder sig noget polemisk i sin fremstilling. Efter hans opfattelse har Socialministeriet imidlertid sluppet de faglige tøjler og overladt udviklingen til et privat konsulentfirma, der har udviklet en overfladisk variant af arbejdsevnemetoden . Forfatteren overser her det grundige udredningsarbejde, der er foregået med en række forsøgskommuner, hvor den teoretiske model har fået en praktisk anvendelig udformning. For eksempel i forhold til et af de officielt udmeldte hovedtemaer - arbejdsrelevante ønsker - hvor forfatteren tager afstand fra den aktuelle metode i vurderingen af en persons arbejdsevne, idet han hævder, at borgeren uafhængigt af alle de øvrige temaer, analogt med hvad der er gældende for helbredsforholdene, kan fremføre en påstand om ikke at kunne, medmindre ønskerne tilgodeses . Dette synspunkt kan anfægtes, da det netop er disse ønsker, som indeholder borgerens drømme, ønsker og visioner for sin egen fremtid - herunder i forhold til arbejdsmarkedet, samt hvilke drømme og ønsker borgeren selv mener, at det er muligt at realisere. Den mest afgørende forudsætning for succes er jo netop den enkeltes motivation. Det er næppe nogen tilfældighed, at Socialministeriet i modellen netop har sat dette tema øverst i hierarkiet for beskrivelsesmodellen, fordi modellen forudsætter, at det grundlag som bliver udarbejdet, og som beskriver en persons arbejdsevne, ikke er sagsbehandlerens vurdering og heller ikke borgerens ønsker, men det fælles grundlag, som er resultatet af dialogen mellem de to.

Bogens titel indikerer, at der foreligger en teoretisk indføring i emnet, og det gør der for så vidt, da de forskellige elementer fremføres gennem forfatterens empiri. I bogen savnes imidlertid henvisning til foreliggende videnskabelig litteratur på området.

Bogen afsluttes med en såkaldt »Proceduremodel til brug for afgørelse og tilkendelse af førtidspension.« Den er umiddelbart noget problematisk og kan ikke ses som et paradigme for den fremtidige sagsbehandling.

Samlet set må bogen betragtes som en velskrevet og indsigtsfuld debatbog, der kan bidrage til en større forståelse af arbejdsevnen, som fremover bliver den røde tråd i kommunens sagsbehandling på en række centrale områder. Det er imidlertid noget uklart, hvem målgruppen for bogen er, idet forfatterens tilgang til arbejdsevnemetoden forekommer noget kompliceret, og mange kommunale sagsbehandlere vil antageligt finde bogen vanskeligt tilgængelig.

København: Nyt Juridisk Forlag, 2002.

120 sider. Pris: 245 kr.

ISBN 87-89319-85-0