Skip to main content

Barnløs i 30’erne – miljø eller biologi?

Kvinders gennemsnitlige fødealder i midten af forrige århundrede var over 31 år, og det bør ændre vores opfattelse af fertilitet, skriver speciallæge.

Speciallæge i samfundsmedicin Helle Johanne Landberg, Esrum E-mail: heljo@dadlnet.dk Interessekonflikter: ingen.
30. jun. 2017
03 min

Vi hører jævnligt historier i medierne om, at kvinder aldrig har været så gamle som i dag, når de får børn, og vi får en forestilling om, at ikke blot vores mødre og bedstemødre, men også tidligere generationers kvinder, blev mødre i en meget ung alder, og implicit, at vi bør gøre som dem. Ellers risikerer vi aldrig at få børn.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg begyndte at lave slægtsforskning og fandt, at for 150 år siden blev mange kvinder mødre i moden alder, og der var meget få nybagte mødre under 25 år. Jeg gik derfor i gang med en større undersøgelse, der netop er offentliggjort i Slægtsforskeren [1]. Den viser, at kvinders gennemsnitlige fødealder i midten af forrige århundrede var over 31 år. Mere end halvdelen af alle fødsler fandt sted blandt kvinder over 30 år, og næsten hver tiende fødende kvinde var over 39 år. Alderen for førstegangsfødende kendes ikke så langt tilbage, men vielsesalderen kan anvendes som en tilnærmelse til denne, da meget få kvinder fik børn uden for ægteskab. Det giver en gennemsnitsalder på førstegangsfødende på over 28 år i midten af 1800-tallet. Den lave fødealder, som man så i 1960’erne, har således kun været en parentes i nyere tids historie.

Min undersøgelse og en tilsvarende fra Bornholm [2] understøtter således ikke forestillingen om, at fødende kvinders stigende alder skulle have væsentlig negativ indflydelse på fertiliteten. Vores formødre fik børn højt oppe i alderen, mange når de var i 40’erne, og det i en tid, hvor middellevetiden for kvinder kun var 45,5 år.

Står det så så slemt til med fertiliteten i dag som antydet? I et studie fra 2013 [3] undersøgte man, hvor stor effekt samlejehyppighed, timing i forhold til ægløsning og prævention brugt inden ønsket om graviditet havde på fertiliteten. Man fandt, at kvindens alder kun betød lidt for fertiliteten, indtil de blev 35-40 år, hvor den var 0,77 for de 20-24-årige, og at nedgangen i nogen grad kunne modvirkes ved at påvirke de nævnte faktorer. Så måske står det ikke helt så slemt til, som man kunne få indtryk af, men historierne opstår jo ikke uden grund.

Vi ved, at en lang række faktorer spiller ind på evnen til at blive gravid, herunder overvægt, underlivsinfektioner, rygning og alkohol. Livsstilsfaktorer, som ikke påvirkede vores formødre, så måske er den faldende fertilitet, som tilsyneladende rammer kvinder over 30 år i dag, nærmere et udtryk for vores levevis og levevilkår, end det er alderen i sig selv? Man må spørge: ”Når vores formødre kunne få børn højt oppe i alderen, hvorfor kan vi så ikke?”. Handler den aldersbetingede nedgang i fertiliteten, som vi ser i dag, i virkeligheden meget mere om miljø end om biologi og alder? Skal fokus væk fra alderen og hen på livsstil, når vi rådgiver kvinder om fertilitet?

Referencer

LITTERATUR

  1. Landberg H. Har kvinder aldrig været så gamle som i dag, når de får børn? Slægtsforskeren 2017;(2):34-6. https://www.slaegtogdata.dk/disapps/s_d_bladet/2017_2025/2017-2%20sl%C3%A6gtsforskeren.pdf.

  2. Dahl CL. De gamle mødre. Bornholms Tidende, 26. mar 2016.

  3. Rothman KJ, Wise LA, Sørensen HT et al. Volitional determinants and age-related decline in fecundability: a general population prospective cohort study in Denmark. Fertil Steril 2013;99:1958-64.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen