Skip to main content

Begrebet inderlighed i Kierkegaards forfatterskab - den etiske betydning af gudsforholdet og det medmenneskelige forhold hos Søren Kierkegaard Andersen J.

Professor Povl Riis

1. nov. 2005
2 min.

Nogle af læserne vil måske undre sig over, at en filosofisk-teologisk publikation finder vej til anmeldelse i Ugeskriftet. Det er der imidlertid fra anmelderens side to årsager til. Dels er forståelsen af Kierkegaards tanker og meninger væsentlige på et tidspunkt, hvor lægelig etik har fået en stærk placering i mange sundhedsfaglige sammenhænge, og dermed også etikkens eksistentielle dimensioner. Dels er forfatteren seniorlæge (fødselsårgang 1925) og demonstrerer således, at en såkaldt pensionisttilværelse ikke er uden intellektuelle udfordringer og muligheder, endog når disse muligheder omfatter indlevering og godkendelse af en prisopgave ved Københavns Universitet, med bogens titel som emne.Det centrale begreb, inderlighed, har i Kierkegaards og i forfatterens sprogbrug en ganske anden betydning end den nutidige, hverdagsdanske, hvor udtrykket snarere har et præg af klistret, emotionel reaktion.For Kierkegaard er inderlighed i hans tekster, som flittigt citeres i bogen, og her er udtrykt i Jørn Andersens sammenfatning, »det, der kæder forståelsen og handlingen sammen til en helhed«. Og at det yderligere »er den forståelse, der må og skal udtrykkes i handling«.Så langt svarer inderligheden til vor tids etiske krav om, at vi i sundhedsfagene har en forpligtelse til at præstere empati og til at videreføre denne i handling, hvis en sådan er mulig. Men Kierkegaard bevæger sig langt dybere ned til menneskets eksistentielle grundvilkår, til det såkaldte selvforhold, i åben eller lukket form, hvor det åbne selvforhold er en nødvendig forudsætning for, at mennesket kan være sig selv, og dermed kan få et sandt og frit forhold til sig selv og andre. Og Kierkegaard går som bekendt endnu videre og fremhæver et gudsforhold som betingelse for at nå den sande inderlighed og dens kobling til kærlighed, tro, håb og tilgivelse.

Jørn Andersens bog er en nyttig nøgle til centrale sider af Kierkegaards etik, menneskesyn og livssyn. Sproget er beundringsværdigt klart og tilgængeligt. De mange koblinger mellem eksistentielle grundvilkår og afledte livsytringer nødvendiggør, at bogens tese ofte har måttet gentages. Det har imidlertid været en hjælp for anmelderen, at den røde tråd dermed så hyppigt er gjort synlig.

Bogen har paradoksalt nok - emnet taget i betragtning - været let at læse. Den kan meget anbefales som katalysator for en posthum dialog med Kierkegaard, og til personlig eftertanke.

København: Privatforlaget, 2004.

206 sider. Pris: 225 kr.

ISBN 87-91151-46-5