Behandling af gravide med depression: Fortsat behov for en faglig debat

InteressekonfLikter: Lars Henning Pedersen har modtaget forskningsstøtte fra Lundbeckfonden.

Debatten om antidepressiva i graviditeten har taget en uheldig drejning. Vi burde diskutere, hvordan man bedst og sikrest behandler gravide med depression. I stedet er fokus på, hvilke grunde forskere og klinikere har til at bidrage til debatten.

Min baggrund er beskrevet på Ugeskrift for Lægers hjemmeside. Kort resumeet har jeg siden 2005 arbejdet med de potentielle effekter af antidepressiva på fostre og har publiceret om bl.a. mulige sammenhænge med hjertemisdannelser. Trods vores resultater mener jeg, at man f.eks. ved svær depression kan overveje behandling med antidepressiva. Samme konklusion genfindes i vejledninger fra bl.a. Australien og USA [1].

Poul Videbech (PV) og jeg skrev i foråret 2011 en statusartikel om emnet [2]. Anledningen var, at mange læger får spørgsmål om sikkerheden ved brug af antidepressiva i graviditeten.

Inga Marie Lunde (IML) har kritiseret PV for ikke at være uvildig, senest i et svar i Ugeskriftet [3], hvor hun inddrager nævnte statusartikel. Hun anfører bl.a., at artiklen har hovedvægt på medicinsk behandling. Det burde ikke undre, når overskriften er Antidepressiva i graviditeten.

I artiklen opsummerer vi den nuværende viden om emnet. Vi konkluderer bl.a.: »Der er som nævnt ikkefarmakologiske alternativer til antidepressiva, og disse alternativer kan være tilstrækkelige og gode behandlinger« [2]. Jeg savner svar fra IML på, hvordan dette harmonerer med hendes udtalelse om, at læger med interessekonflikter »kun anbefaler medicinsk behandling«.

IML kritiserer, at vi kun henviser til én artikel om selvmord i graviditeten. Der er en del arbejder om emnet, men vi var bundet af en samlet øvre grænse på 20 referencer. Der er siden publiceret en oversigtsartikel [4].

IML stiller retorisk spørgsmålet: »Men hvilken dokumentation er der for, at det er de ubehandlede kvinder, som risikerer at begå selvmord?«. I et studie fandt man bl.a., at selvmord var den hyppigste eller næsthyppigste dødsårsag blandt deprimerede i perinatalperioden [5]. IML ser ud til at gøre sig til talsmand for, at denne øgede risiko skyldes antidepressiva, og henviser til Oates et al [5]. Desværre har IML misforstået studiet, bl.a. fremgår det ikke af [5], om kvinderne var medicinsk behandlede eller ej.

Ingen kender svaret på, hvilke gravide der bedst behandles med antidepressiva. Vores viden og dermed bedste kliniske praksis udvikler sig. Der er en række internationale studier i gang, og vi forsøger at bidrage med en række projekter (finansieret af Det Frie Forskningsråd).

Der er oplagt brug for en fortsat videnskabelig og klinisk debat, og fravær af viden på en række punkter gør, at man åbent må diskutere uenigheder. Det fordrer dog, at man sætter sig ordentligt ind i baggrunden.

Der henvises til et længere indlæg på Ugeskriftet.dk