Skip to main content

Biomekanik, ortopædi og Patientklagenævnet

♠ Ortopædkirurg Jens V. Bruun, Køge. E-mail: mail@jensvbruun.net

21. apr. 2009
3 min.

Da jeg læste medicin, var der ingen undervisning i biomekanik. Man kunne også blive ortopædkirurg uden at have fået undervisning i biomekanik. Det betyder, at der er mange ortopædkirurger, der ikke har nogen viden om biomekanik. Det er desværre ikke konsekvensløst.

Når det forreste korsbånd går partielt i stykker, ved at det ødelægges proksimalt, drejer ledbåndet fra laterale femurkondyl mod mediale femurkondyl. Samtidig øges sideværtsløsheden i knæet, så man f.eks. kan se hele den mediale menisk rundt, hvad der ellers ikke er reelt muligt ved artroskopi. Ved en sådan læsion er korsbåndet stadig fikseret proksimalt enten med resten til laterale femurkondyl eller vokset fast til posteriore korsbånd medialt. Tager man så en krog for at teste for korsbåndsløshed, viser det ofte fejlagtigt, at korsbåndet ikke er løst (i stykker).

Det betyder, at mange artroskopører på den måde skriver i journalerne, at der ikke er en korsbåndslæsion. Det selv om man kan måle den med et goniometer og se, at korsbåndet går over lateralt, eller man kan se hele den mediale menisk uhindret rundt. Det må betegnes som adfærd på baggrund af manglende biomekanisk viden, men praktiseres hver dag vel over 100 gange alene i Danmark.

Jeg så i mange år ca. 600 artroskopier pr. år og ca. tre fjerdedele af patienterne over 40 år havde en korsbåndsskade efter disse kriterier. Der er i dette dels en helbredsproblematik, og dels en erstatningsproblematik, som jeg dog ikke vil berøre i dette notat.

For nylig havde jeg en ung pige til konsultation, hun havde en anamnese med et svært valgiseringstraume. Hun havde været på et sygehus med mange knæspecialister og var blevet artroskoperet der. De angav at finde en lille menisklæsion, og ellers var der ikke andet efter operatørens forklaring til pigen. De havde brugt krog til test af korsbåndet. Ud fra anamnesen havde jeg dog straks mistanke om, at hun måtte have en korsbåndslæsion. På mit goniometer målte jeg en A-P-løshed på 9 mm på det raske knæ og 16 mm på det læderede knæ, hvilket er klart tegn på en korsbåndslæsion.

Dagen før havde jeg fået resultatet af Patientklagenævnets bedømmelse i en sag om brug af krog ved artroskopi til vurdering af et korsbånd. Jeg havde ikke brugt krog, og derfor var jeg svært klandringsværdig, på trods af at jeg i svar til Patientklagenævnet havde begrundet som her anført. Patientklagenævnet og dermed dets ortopædkirurgiske såkaldt sagkyndiges afgørelse må siges at være helt uden kontakt med biomekanikken, og det kan derfor karakteriseres som manglende biomekanisk indsigt.

Jeg har fra bekendtskab med et medlem af Patientklage-nævnet hørt, hvordan forretningsgangen er, og det er en gyser af dimensioner, hvor reel sagsbehandling er uden for rækkevidde.

Jeg mener derfor, at: 1) Dansk Ortopædisk Selskab bør tage skridt til, at ortopædkirurger undervises i de mest basale biomekaniske og patobiomekaniske regler i kroppen, 2) ortopædkirurger tilknyttet Patientklagenævnet bør demonstrere kendskab til ovennævnte principper, før de antages, og 3) Patienklagenævnet bør ændres radikalt i dets nuværende form.