Bliver børne-DAMP-lokomotivet fejlernæret?

Der diagnosticeres et stigende antal børn med ADHD. Man finder tilstanden hos børn med komorbide tilstande: epilepsi, Tourettes syndrom, dissemineret sklerose, mental retardering, specifikke indlæringsforstyrrelser, præmaturitet, autisme, sociale funktionsforstyrrelser osv.

Der anvendes en stigende mængde centralstimulerende medicaminae til den danske børnepopulation og gennem årene ligeledes en øget dosering til det enkelte barn. Som det fremgår af »Referenceprogrammet for børn og unge med ADHD«, reducerer centralstimulerende medicaminae barnets aggressivitet, antallet af konflikter med voksne og medfører bedre sociale relationer til kamerater, altså en forøgelse af barnets livskvalitet.

Methylphenidatbehandling i barndommen er dog behæftet med svære bivirkninger. Af umiddelbar somatisk karakter kan nævnes: nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavepine og svimmelhed.

I MTC-studiet (multicenterundersøgelse omfattende ca. 600 børn og løbende over en interventionsperiode på 14 måneder) observeres, at børnenes højdevækst er en cm mindre end kontrolgruppens. Det vil sige, at Ritalinbehandling reducerer barnets højdetilvækst.

I klinikken taber barnet sig i forbindelse med opstart af Ritalinbehandling. Barnet mister appetitten. Denne appetitløshed er ofte ikke forbigående, og mange børn bliver selektivt spisende med forkærlighed for søde sager.

Ved en langvarig behandling med Ritalin i barndommen, hvor appetitten er nedsat, er der stor risiko for en relativ fejl-ernæring og et relativt kaloriedeficit. Dette er af kritisk betydning for hjerner i vækst.