Skip to main content

Blockbuster - roman på grænsen

Speciallæge i pædiatri, dr.med. Finn G. Becker-Christensen, Frederiksberg. E-mail: saven@dadlnet.dk

6. jan. 2012
6 min.

Interessekonflikter: ingen

I 2001 udkom den danske udgave af en thriller skrevet af John le Carré: »Den standhaftige gartner«. Den mandlige hovedperson, Justin Quale, er ansat ved den britiske ambassade i Kenya, men vil hellere være gartner end diplomat. Hans kone, Tessa Quale, er smuk og feteret. Ved siden af sit overklasseliv har hun engageret sig i omsorg for fattige og syge afrikanere.

Hun opdager, at nogle af hendes patienter indgår i forsøg med livsfarlige lægemidler mod tuberkulose. I sin jagt på bagmændene retter hun sin mistanke mod et par internationale medicinalvirksomheder ved navn Karel Vita Hudson og Three Bees. De har tætte kontakter til den britiske ambassade, der er stærkt misfornøjet med Tessas aktiviteter.

Under deres efterforskning kommer Tessa og hendes partner - en afrikansk læge, der fejlagtigt formodes at være hendes elsker - tæt på sandheden. De myrdes under en fælles rejse til en afsides egn af Kenya. Under livsfare følger Justin mordernes spor til Europa og Canada og tilbage til Kenya.

Først til allersidst i romanens epilog afslører forfatteren, at de nævnte firmaer og de fleste navngivne personer er opdigtede uden relation til virkeligheden. Afsløringen begrunder han med, at han ikke ønsker at tilbringe resten af sit liv i retssale eller steder, der er værre.

Omsætning: 1 mia. USD

Den debuterende danske skønlitterære forfatter Rune Stefansson synes ikke at have betænkeligheder af den art. Hans roman hedder »Blockbuster« (Byens Forlag, 2011), hvilket også er navnet på et lægemiddel, der årligt omsætter for 1 mia. USD eller mere.

Bogen handler om en dansk medicinalvirksomhed, der er knap så opdigtet - centralt i plottet står en virksomhed, der har et genkendeligt forbillede i den danske virkelighed: Nordisk Insulin Laboratorium, stiftet i 1923, og Novo Therapeutisk Laboratorium, stiftet i 1925, fusionerede i 1989 og kom til at hedde Novo Nordisk A/S.

Det fiktive afsæt i »Blockbuster« er en fusion mellem insulinproducenterne Nordisk Diabetesbehandling og Nordisk Laboratorium i 1987. Dermed opstod virksomheden Nord.

Forfatteren skriver på sin hjemmeside krankl.dk, at han ikke har kendskab til egentlig kriminalitet, men han mener, at meget i medicinalbranchen foregår i en gråzone, der ikke tåler dagens lys.

Hvorom alt er, må vi indtil videre nøjes med fiktionen. Fusionen var ikke mulig, så længe stifteren af Nordisk Diabetesbehandling, Hagensen, levede. Han ville have modarbejdet fusionen, ligesom Hagedorn (6.3.1888-6.10.1971) formodentligt ville have gjort. Først 18 år efter hans død lykkedes det at skabe Novo Nordisk - dengang som nu verdens største insulinproducent med 51% af den globale insulinproduktion i porteføljen i benhård konkurrence med andre firmaer, f.eks. Eli Lilly fra USA. Nords fiktive konkurrent hedder Elia.

Mordforsøg og detektiver

Bogens mandlige hovedperson og jegfortæller, Marcelo Krankl, er en chilensk født latinoamerikaner, som i perioden under Pinochets rædselsregime med sin familie kom til Danmark. Han har her sammen med en kollega startet et detektivbureau med basis på Frederiksberg.

Den kvindelige hovedperson er Sofia Goldbaum, som i København er i gang med at skrive en ph.d.-afhandling om historien bag den fusion, der førte til Nord. Nogle modarbejder hendes forskning hos Nord, hvorfor hun opsøger detektiven Krankl. Hun indleder et samarbejde og en romance med ham. Deres forsøg på afsløring af Nords metoder fører til mordforsøg på både Sofia, Krankl og hans detektivkompagnon.

»Blockbuster« annonceres som en højdramatisk international krimi med en skrupelløs, filosofisk medicinaldirektør. Han har skrevet en afhandling om utilitarisme, som er princippet om, at en behandlings berettigelse defineres ved, at den giver den størst mulige nyttevirkning for flest mulige mennesker. Der findes dog et lægemiddel, hvis berettigelse ikke kan diskuteres. Det er insulin. Victoza, Novo Nordisks nye antidiabetikum til behandling af type 2-diabetes, er en blockbuster. Ifølge meddelelse fra Novo Nordisk var salget af insulin 20.140 mio. DKK i første halvår af 2011.

Spændende er også den fortælling fra virkelighedens verden, som Torsten Deckert har skrevet med titlen »Dr.med. H.C. Hagedorn og det danske insulin-eventyr« (Poul Kristensens Forlag, 1998.) Hvad der skete efter fusionen, der førte til Novo Nordisk og den efterfølgende del af fortællingen om den danske insulinfremstilling, har vi til gode. Men selvfølgelig ved vi fra Fondsbørsen og fra Novo Nordisks årsrapporter, at det er gået godt. Novo Nordisk er Danmarks største erhvervsvirksomhed, men hvad der er sket på de indre linjer, ved vi ikke så meget om. Dog ved vi, at Novo Nordisk pga. uregelmæssige forretningsmetoder er blevet idømt bøde af FN efter aktiviteter i Irak (olie-for-mad-programmet) og har fået bøde i USA og Rusland.

NovoSeven

Novo Nordisk har også andre produkter end insulin i sortimentet, bl.a. et antiblødningspræparat, NovoSeven. Ifølge meddelelse fra Novo Nordisk var salget af NovoSeven i første halvår af 2011 4.172 mio. DKK. Lægemidlet er udviklet til at behandle patienter med hæmofili, men markedsføres også til brug for en lang række andre tilfælde, som f.eks. behandling mod blødning efter traumer. Problemet er bare, at man ikke har kunnet løfte bevisbyrden for virkning i fase 3-forsøg på større grupper af frivillige personer.

Ifølge Dagens Medicin bliver NovoSeven brugt på skadestuer over hele verden til behandling af livstruende blødninger hos patienter, der er kommet ud for alvorlige ulykker, selvom midlet kun er godkendt til behandling af sjældne blødersygdomme. Ved traumatisk blødning kan virkning kun dokumenteres ved manipulation af forsøgsdata.

Det sidste er dog en påstand, der imødegås af Novo Nordisks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen. Hans fiktive kollega hos Nord hedder Arne Mackie. Han er kriminalromanens største skurk blandt flere slemme skurke med et dystert synderegister. Forbrydelserne, blandt andet en række mord, finder sted i Danmark, Argentina og Guatemala.

Novo Nordisks administrerende koncerndirektør Lars Rebien Sørensen blev den 26. september 2011 i DR udspurgt om NovoSeven, der sælges på indikationen blødningsepisoder, uanset at ingen positiv virkning er bevist. Rebien sagde, at det er en meget vanskelig patientgruppe at undersøge. Det er svært syge mennesker, men hver eneste patient følges nøje.

Det letteste ville være at forbyde brugen af NovoSeven, men så kommer videnskaben ikke længere, og det vil skade patienter.

Rebien sagde, at der uden afklaring er skrevet mange artikler om NovoSeven og rapporter om behandling for en række forskellige diagnoser, hjerneblødning, kirurgi og traumatologi. Hertil vil undertegnede bemærke, at disse indikationer ikke er nævnt på pro.medicin.dk.

Fiktionens løsning

I firma Nord løser man sådanne problemer på sin egen måde. Da det ikke kan ske i Danmark, tager man til Sydamerika. Nord lader sig inspirere af de metoder, som den danske læge Carl Peter Værnet brugte i Nazityskland og senere efter verdenskrigen forsøgsvist i Argentina.

Nords sam arbejdspartner i Argentina er Værnets fiktive søn, Rodolfo Gómez. Han er administrerende direktør for et firma, Milenio (tusindeårsriget), der har speciale i afprøvning af nye lægemidler. Flere forsøgspersoner, specielt fattige børn med diabetes, er døde, fordi de enten fik for lidt eller for meget medicin.

Man fornemmer, at forfatteren af »Blockbuster« i sin brug af den litterære frihed er gået lige til grænsen og måske over. Adskillige litterære medhjælpere, men tilsyneladende ingen jurister, har deltaget i bogens næsten ti år lange tilblivelsesproces.

»Blockbuster« er velskrevet og spændende. Forbilledet kan meget vel være le Carrés roman, som er romankunst af den art, som får os til at sætte spørgsmålstegn ved vante forestillinger om ret og vrang og troværdighed i det sundhedsvidenskabelige samfund.