Min klare holdning til aftalen er, at den ikke kan blive bedre i den økonomiske og politiske virkelighed, vi lever i lige nu, og at aftalen er god nok til, at vi kan drive vores virksomheder videre på et rimeligt forretningsmæssigt grundlag.
De sidste måneder er jeg mange gange blevet spurgt, om jeg troede, vi kunne få en aftale igennem med RLTN. Hver gang har jeg svaret: "Ja, det tror jeg, men det bliver nok ikke en guldrandet aftale.”
Lørdag morgen fik vi så en aftale. Og den blev som forventet ikke guldrandet. Når jeg alligevel synes, den er acceptabel, er det fordi, jeg mener aftalen indeholder en økonomi, som gør det muligt for os at drive vores virksomheder videre på et forretningsmæssigt rimeligt grundlag.
Vi forventer, at kommunerne og regionerne har brug for vores kompetencer til at løse de mange opgaver, der ligger i det nære sundhedsvæsen.
Økonomisk indeholder aftalen et løft i den økonomiske ramme på 55 mio. kr. – eller 0,7 procent over tre år. Dertil kommer 104 mio. kr. til nye tiltag f.eks. indførelse af en kvalitetsmodel og systematisk efteruddannelse.
Vi har bevaret reguleringsordningen. Den sikrer os ca. 100 mio. kr. om året, hvilket svarer til 3,9 procent over tre år. Det er på niveau med, hvad der i øjeblikket forhandles hjem på det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen, som regulerer vores honorarer med pris- og lønudviklingen i samfundet, bliver af mange set som en selvfølgelighed, men det er den ikke. Regionerne forsøgte at bringe den i spil, men vi gjorde fra starten af forhandlingerne regionerne opmærksomme på, at den ikke var til forhandling.
Der er varigt afsat 200 mio. årlige kroner i aftaleperioden i regionernes og kommunernes decentrale budgetter. Hvis vi får udmøntet de 200 mio. kr. til udvikling af det nære sundhedsvæsen, så kan det blive en rimelig aftale.
Ingen tvivl om, at de 200 mio. kr. kræver arbejde - både at indgå aftale om, og at få fat i. Men vi forventer, at kommunerne og regionerne har brug for vores kompetencer til at løse de mange opgaver, der ligger i det nære sundhedsvæsen.
Vi kom desværre ikke af med økonomiloftet, men vi fik aftalt, at en eventuel overskridelse på op til 0,5 procent ikke skal modregnes i vores reguleringsprocent. Derudover fik vi aftalt, at der skal følge ressourcer med, når almen praksis skal varetage nye opgaver samt en aftale om kvartårlig opfølgning, hvor parterne drøfter justeringer, hvis der er udsigt til, at den forventede økonomi overskrides.
Med den aktuelle omsætning i almen praksis indeholder forhandlingsaftalen et økonomisk råderum på ca. 285 mio. kr., dvs. almen praksis har mulighed for at søge omsætningen med 3,7 % over de næste tre år, før vi når økonomirammen. Tallet er selvfølgelig præget af en vis usikkerhed knyttet til den aktuelle omsætningsudvikling, men er det bedste skøn p.t.
I aftalen er der flere gode elementer, som er værd at fremhæve. Vi kommer i gang med den systematiske efteruddannelse, som vi har talt om længe. Og det sker til den takst for tabt arbejdsfortjeneste som vi har ment, er den rigtige.
Faktaboks
Vi kommer i gang med akkreditering, hvor vi får stor indflydelse på proces og standarder. Og vi får honorar for selve akkrediteringen – 10.000 kr. til etablering og 10.000 kr. til implementering. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvorvidt honoreringen er stor nok, men den er der.
Herudover får vi sikret vores almenmedicinske kvalitetsarbejde, hvor DAK-E tilføres økonomi. Vi får lavet patienttilfredshedsundersøgelser, der kan bruges. Vi får bedre aftaler om generationsskifte og delepraksis samt mulighed for nedsat normtal.
De næste uger kommer vi rundt i hele landet til medlemsmøder i Silkeborg, Sorø, Brøndby, Fredericia og Aalborg. 22 marts mødes repræsentantskabet for at tage stilling til aftalen og beslutte, hvorvidt aftalen skal til urafstemning. Det anbefaler hele bestyrelsen, at den kommer.
Min klare holdning til aftalen er, at den ikke kan blive bedre i den økonomiske og politiske virkelighed, vi lever i lige nu, og at aftalen er god nok til, at vi kan drive vores virksomheder videre på et rimeligt forretningsmæssigt grundlag.
