Men hvad er det, læger skjuler? Hvem er lægen, når han/hun møder sin patient? Men måske vigtigere – hvem er det patienterne ønsker at møde i virkeligheden? Ifølge Leana Wen ønsker patienter et mere intimt forhold til deres læge. Patienter vil gerne kende deres læges holdning til bl.a. alternativ medicin, naturlægemidler, prævention, abort og hvordan de tackler beslutninger i den sidste tid. Patienter forventer at få noget at vide om deres læge, før de selv kan dele deres følelser med en ellers fuldstændig fremmed.
Derfor startede Leana Wen Initiativet "Who’s My Doctor?" En side hvor læger svarer på spørgsmål, som siger noget om deres personlige holdninger. Desuden svarer læger også på spørgsmål om, hvad de får i løn. Formålet er at skabe større tillid i sundhedssystemet ved hjælp af gennemsigtighed.
Tiden er måske forbi for familielægen, som boede lidt nede ad gaden og handlede i de samme butikker som en selv. Den tryghed, som skabes ved, at patienten er lokalt kendt med sin læge, kan måske genskabes ved at åbne mere op for personen bag kitlen? Er læger ærlige og åbne, bliver de også mere troværdige.
Kasper Aaboe skriver i sit indlæg "Undskyld", at læger skal til at undskylde i stedet for at beklage utilsigtede hændelser. Ved at undskylde placeres ansvaret hos lægerne, men på den måde bliver de også mennesker, og mennesker laver fejl. Men er det en tanke, man kan forene sig med, når det er ens nærmeste, der er i sygesengen? Rimeligt eller ej er der en form for diskurs om, at uanset hvad man fejler, så kan man ringe til lægen og "få det fixet". Hvis man pludselig bliver for bekendt med ens læges personlige præferencer og holdninger, så bristes den illusion måske en smule. De personlige uenigheder kan påvirke opfattelsen af lægens professionalisme og dermed læge-patientforholdet.
Total gennemsigtighed og åbenhed er skræmmende, men det er vel den sårbarhed og åbenhjertighed, som skal til for at skabe den nære patientkontakt? Vil det ikke give mere motivation for at følge blodtryksbehandlingen, hvis patienterne ved, at deres læge oprigtigt bekymrer sig om deres helbred? Med en kronisk sygdom som eksempelvis diabetes er det væsentligt, at ens behandler kender én, men måske vigtigere at man kender sin behandler?