Giraffen i zoo er slagtet og spist, men girafsproget består i bedste velgående. Men det, medlemmerne i PLO har brug for nu, er klar tale og utvetydige udmeldinger fra Forhandlingsudvalg og formand. Girafsproget skal pakkes væk, når det kommende overenskomstforslag skal forelægges medlemmerne.
Girafsprog er et udtryk for såkaldt konstruktiv kommunikation, og baserer sig på psykologen Marshall Rosenbergs teorier og hans bog: ”Nonviolent Communication: A Language of Life”.
Udgangspunktet er, at man taler ud fra fakta og observationer, hvorefter man redegør for egne følelser og behov, og derved undgår at støde samtalepartneren, når man tilgår et potentielt problematisk emne. Teorien går på, at hvis man holder sig pænt på egen banehalvdel, så bliver kommunikationen mere afslappet, og man opnår bedre resultater.
Det er altafgørende, at medlemmerne ikke får indtryk af, at en dårlig aftale bliver serveret som værende god.
Mediatorer og pædagoger elsker girafsprog, hvilket er fuldt forståeligt, da giraffer er søde væsener, og fordi det langt hen ad vejen er bedre at ordne skærmydsler i mindelighed end at fare i flæsket på enhver mulig modstander.
Det er imidlertid to oplagte problemer med girafsprog:
For det første er det ofte svært helt at vide, hvad der præcist bliver sagt, når der tales girafsprog. Giraffer udtaler sig ofte i bløde vendinger som: ”Jeg hører hvad du siger” (i stedet for: ”Jeg synes, du siger noget vrøvl”) eller ”Jeg er ikke uenig” (i stedet for ”Det gider jeg ikke tage stilling til”) og andre mere vovede udtalelse som ”Vi kan høre, at det er vigtigt for jer med budgetsikkerhed” (når man egentlig mener: ”Vi skal have betaling vores ydelser. I må selv forvalte jeres budget”).
Man tager altså sine kritiske overvejelser og omformer dem til mere konstruktive og imødekommende udtalelser. Derved undgår man at træde modparten over tæerne, men man risikerer samtidigt at udvande indholdet så meget, at meningen går tabt.
Faktaboks
For det andet kræver girafkommunikation to giraffer. Ikke en giraf og en løve. Så går det galt. Nogle gange er situationen imidlertid den, at en flok giraffer skal indgå en aftale med en løve, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Dette var tilfældet da PLO´s forhandlingsudvalg i efteråret skulle genoptage dialogen med Danske Regioners Jens Stenbæk. Derfor blev der i efteråret hyret en giraftolk, også kaldet en mediator, der skulle prøve at lære løven Stenbæk at tale girafsprog. Det var en fornuftig disposition ud fra de givne betingelser. Resultatet er endnu uvist.
Situationen er nu den, at forhandlingsudvalget har fået så veludviklet et girafsprog, at det kan være svært ind imellem at forstå, hvad der egentlig siges. Når man i lang tid har vænnet sig til på bedste girafmaner at tale udenom problemernes kerne og pakke budskaber ind til uigenkendelighed i følelse og behov, så bliver det svært igen at kalde en spade for en spade.
Men det har vi brug for nu. Medlemmerne i PLO har brug for klar tale og utvetydige udmeldinger fra Forhandlingsudvalg og formand. Girafsproget skal pakkes væk, når det kommende overenskomstforslag skal forelægges medlemmerne.
Vi skal kunne stole på, at hvis noget kaldes godt, så er det godt. Ikke en camoufleret forringelse eller en skjult studehandel. Vi har brug for, at vores formand er klar i mælet, når han skal fortælle os, hvad han mener om de forhold, man er nået til enighed med Danske Regioner om.
Det er altafgørende, at medlemmerne ikke får indtryk af, at en dårlig aftale bliver serveret som værende god. Vi har brug for at vores formand tør blotte sig og sige utvetydigt, hvad han mener. Dette er en forudsætning for, at et reelt tillidsforhold til den nye formand kan opbygges. Vi har brug for en tydelig og markant leder, der kan vise vejen fremad, både nu og på længere sigt. En leder, der ikke stikker hovedet i busken og taler udenom, men som stiller sig i front, taler et entydigt sprog og som med sine klare holdninger igen kan samle PLO.
Læs også: BLOG - Line Soot: Slut med inhabilitet, nepotisme og lukkethed.
