Dernæst arbejder PLO sammen med Danske Regioner om at udstikke fælles visioner for faget almen medicin. Hvad formålet med dette visionsarbejde er, andet end pragmatisk og konsensussøgende rygklapperi, er svært at begribe.
Sidst, men ikke mindst, skal PLO tilsyneladende også deltage i Regeringens visionsudvalg for almen praksis. Som formand for dette udvalg har man af uransagelige årsager valgt at placere en direktør fra Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard. Formålet med dette udvalg er for praktiske formål at få implementeret sundhedslovens ubehageligheder bedst muligt i og omkring almen praksis. Man ønsker, at PLO og DSAM deltager, således at man efterfølgende kan hævde, at de praktiserende læger selv har været med til at planlægge alle de elendigheder, der fremadrettet kommer til at ramme driften af almen praksis.
Det ville klæde PLO, hvis man holdt fast i, at visionsudtænkning for almen praksis handler om at beskrive, hvorledes vi som praktiserende læger ser fremtiden for vores fag.
At Danske Regioner har et ønske om at få mest muligt presset ud af almen praksis for færrest mulige penge, er helt forståeligt. Men det er uforståeligt, at PLO vil lægge navn til at kalde dette pædagogiske konsensusarbejde for en vision.
At regeringen har et ønske om at styre os og få implementeret sundhedsloven mest muligt effektivt, er også helt forståeligt. Men vi bør ikke acceptere, at denne tvangstilpasning af primærsektoren kaldes for en vision, som PLO og DSAM lægger navn til.
Det lader til, at PLO har lidt for travlt med at røre rundt i andre køkkeners visionssupper. Man kunne ønske sig, at PLO i stedet koncentrerer sig om medlemmernes visioner. PLO bør ikke lægge navn til administrativ og økonomisk udsultning af almen praksis, og bør derfor afholde sig fra visionsarbejde, der varetager en sådan udsultning. Ind imellem er det bedst at holde sig helt ude af krydsilden, når navn og troværdighed står på spil.