Patienter fra alle sociale lag har ofte søgt informationer på nettet, før de møder op til en lægesamtale. Oplevede problemer eller sygdom har været drøftet med familie eller venner, og de fleste har læst artikler i aviserne eller debatindlæg på sociale medier. Mange har tidligere erfaringer med kontakt til sundhedsvæsenet. Nogle gange positive erfaringer og andre gange oplevelser, der har været mindre gode. Ofte har patienter også indirekte erfaringer som pårørende, der kan have påvirket deres tiltro til sundhedsvæsenet i positiv eller negativ retning.
Det er nutidens præmis, når patienten kommer ind i konsultationen hos lægen. Alle patienter har deres helt egen historie og erfaringsgrundlag med sig ind til lægen, uanset om dette er i almen praksis eller i et hospitalsambulatorium. Alle disse forudsætninger er med inde i konsultationslokalet. Ind imellem er patienterne gode til af sig selv at sætte ord på de tanker, overvejelser eller bekymringer, de har gjort sig. Andre gange bliver lægen nødt til aktivt at opsøge denne viden. Uanset om det bliver formuleret eller ej, har det indflydelse på, hvordan konsultationen forløber, og hvilke aftaler læge og patient kan nå frem til om det videre forløb.
Der er mange fordele ved, at lægen bruger tid på at sætte sig ind i patientens egne overvejelser og tanker. For eksempel, at patienten føler sig mødt og forstået som menneske. På den baggrund vil det være lettere at blive enige om, hvad det videre forløb skal indeholde, og compliance bliver bedre.
Nysgerrighed efter den enkeltes historie og evne til reelt at høre efter, hvad patienten siger til os, er basale forudsætninger for at denne viden kan komme frem. Og det kræver tid. Tid er en mangelvare i det effektiviserede sundhedsvæsen. Ambulatorielæger bruger ofte meget tid på indsamling af obligatoriske oplysninger og informationsregistrering. Herefter er der meget lidt tid til at læne sig tilbage og spørge patienterne om, hvordan de har det, eller hvad de selv tænker om tingene.
Lægestudiet faciliterer lægers oplevelse af at vide alt og bidrager modsat med meget lidt til lægers mere ydmyge tilgang til den viden, som kun patienterne ligger inde med. Sundhedsvæsenets djøf-indtog de seneste årtier har desuden betydet kraftig fokusering på effektivisering, ensartede behandlingsforløb og ryggen-fri-tankegang. Man belønner ikke læger, der bruger ekstra tid på at lytte til patienterne, og læger får ikke ros for at lave individuelle behandlingsforløb eller afvigelser fra standardforløbene.