Skip to main content

BLOG - Mats Lindberg: Hvad laver rådgiverne?

Vi har behov mere viden om, hvad der sker når ordinerende læger deltager i lægemiddelbranchens Advisory Boards.

7. dec. 2016
7 min.

Advisory Boards hører til blandt de mest omtalte og samtidigt mindst kendte fænomener i forholdet mellem læger og lægemiddelindustri. Forskningssamarbejde, undervisningshonorar og kongresrejser er til at forstå, men hvad betyder det egentlig at sidde i et ”Advisory Board”. Hvad laver rådgiverne, og hvad har lægemiddelvirksomhederne ud af det?

”Advisory Board” kan oversættes til ”rådgivningsbestyrelse”, men Lægemiddelstyrelsen har valgt at kalde det ”ekspertgruppe” på dansk. I erhvervslivet anvendes Advisory Boards typisk af nystartede virksomheder, der har behov for rådgivere med brancheerfaring, men er for små til at have en egen bestyrelse. Også universiteter, myndigheder og tidsskrifter kan bruge Advisory Boards i forbindelse med udviklingsprojekter, eller hvis man vil rette fokus på et område. Ifølge Wikipedia skal et Advisory Board forsyne ledelsen med ”non-binding strategic advice”.

Et hurtigt opslag på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside viser, at flere end 800 danske læger deltager i industriens Advisory Boards. Mange af dem sidder i Advisory Board for flere firmaer og nogle i flere Advisory Boards for det samme firma. I alt foreligger der nok et par tusinde Advisory Board-relationer mellem lægemiddelvirksomheder og danske læger. Jeg kender ikke andre brancher, hvor brugen af Advisory Boards er nær så omfattende. For at få et indtryk af proportioner kan nævnes, at store internationale danske industrivirksomheder som Maersk, Vestas, Lego og Danfoss ledes af bestyrelser på 10-12 mand, mens internationale lægemiddelvirksomheder ofte har 50-100 lægelige rådgivere bare i Danmark. Hvis vi antager, at forekomsten af læger i Advisory Boards er nogenlunde lige så høj i andre vestlige lande, må der globalt være titusindvis af lægelige rådgivere i hver af de store lægemiddelvirksomheder!

Hvad går arbejdet i lægemiddelbranchens Advisory Boards egentlig ud på?

Jeg har ikke kunnet finde kommissorier, formålsbeskrivelser, dagsordner eller referater. Der foreligger anekdotiske men ret samstemmende beskrivelser fra læger, der sidder i Advisory Boards. De fortæller, at de kommer til et møde, får nogle forskningsartikler og diskuterer et emne med gode kolleger. Det drejer sig om spændende videnskabelige diskussioner, som de nødigt vil gå glip af. En RADS-formand mener f.eks., at han ville komme ”bagud på point” i forhold til de andre udvalgsmedlemmer, hvis han (1). Udtalelsen kan undre, idet diskussionerne i RADS’ fagudvalg vel bør være baseret på videnskabeligt publicerede data – ikke på hvad man har hørt på et lukket møde, som en interessent har inviteret til!

Hvorfor deltager lægerne i Advisory Boards?

Der er selvfølgelig et honorar. I en stikprøve fra 2013 varierede timelønnen mellem 375 kr. og 5.000 kr (2). De spændende videnskabelige diskussioner og muligheden for at pleje sit netværk spiller formentlig en vigtig rolle. Det kan også handle om prestige. Mange vil nok føle sig smigrede over et tilbud om at deltage i et diskussionsforum med prominente kolleger. Derimod tror jeg ikke, det har en karrieremæssig betydning. Jeg har hidtil ikke oplevet, at en læge praler af Advisory Board-erfaringer i sit CV.

Faktaboks

Fakta

Hvad har lægemiddelvirksomhederne ud af at have så mange læger i deres Advisory Boards?

Her må det handle om gisninger fra min side. Jeg forestiller mig, at lægerne kan give information om, for hvilke kliniske problemstillinger vi mangler gode lægemidler, og hvilke problemer, vi oplever, med de lægemidler, der anvendes i dag. Læger kunne teoretisk bidrage med information om, hvordan lægemidler bedst kan markedsføres, for læger ved jo, hvordan andre læger tænker. Men ifølge Lægeforeningens Etiske Regler bør læger ikke medvirke i markedsføring af lægemidler. Endelig kan lægemiddelvirksomhederne have behov for råd om, hvordan deres lægemiddelafprøvninger bør udføres for at give bedst mening for klinikerne. Det er fair nok, men der er næppe behov for titusindvis af læger til det.

Mit forsøg på en analyse kan indtil videre ikke forklare omfanget af Advisory Board-relationer i lægemiddelbranchen.

Jeg forstår f.eks. fortsat ikke, hvorfor Novo Nordisk har behov for 120 lægelige rådgivere i et lille land, hvor der arbejder ca. 200 endokrinologer (3). Jeg bliver nødt til at søge andre forklaringsmodeller. Min stikprøve på 10 Advisory Board-relationer tyder på, at lægemiddelfirmaerne som regel allerede har lovende eller fremgangsrige præparater i markedet, og at lægerne næsten altid har et job i det offentlige sundhedsvæsen, hvor de kan vælge at ordinere eller anbefale virksomhedens præparater. En nærliggende hypotese kunne derfor være, at lægemiddelvirksomhedens primære incitament ikke er rådgivning, men en forhåbning om at kunne påvirke Advisory Board-medlemmet til oftere at ordinere virksomhedens præparater. Advisory Board-møder indebærer jo en mulighed for at danne en relation til de læger, der har indflydelse på salget af virksomhedens produkter. Honorarudbetalingen styrker relationen og lægger grunden til næste kontakt. Hvis lægen regelmæssigt inviteres både på kongresrejser og til Advisory Board-diskussioner, kan der med tiden udvikles loyalitet. Vi ved, at læger med finansielle relationer til lægemiddelindustrien oftere end andre vælger patentbeskyttede lægemidler i stedet for kopipræparater, og når andre er skeptiske over for kontroversielle lægemidler, har de som regel fortsat stor tiltro til præparaterne (4-8). Hvis lægen har indflydelse ikke bare på egne ordinationer, men også på ordinationerne hos andre læger i sin afdeling eller i hele det lægelige speciale, kan den gode relation få en ”eksponentiel” betydning for lægemiddelvirksomhedens salg (9).

Hypotesen vækker et væld af spørgsmål.

Ønsker vi virkelig at beholde et system, hvor lægemiddelvirksomheder – underleverandører til sundhedsvæsenet – betaler rådgivningshonorarer til de samme læger, som løbende tager beslutning om sundhedsvæsenets indkøb af virksomhedens produkter? Findes der ikke andre, mere hensigtsmæssige, måder at sikre sparring mellem læger og lægemiddelindustri på? Er der andre brancher, hvor kommercielle interessenter i tilsvarende omfang udbetaler honorarer til beslutningstagere i den offentlige forvaltning?

Vi har behov for mere viden om, hvad der sker, når ordinerende læger deltager i lægemiddelbranchens Advisory Boards. Hvad sker der med lægernes ordinationer og holdninger? Hvad sker der med virksomhedernes produktudvikling, markedsføring og salg? Hvad sker der med samfundets omkostninger? En søgning i PubMed (søgeord ”Advisory Board” and ”Pharmaceutical Company”) giver faktisk ikke et eneste hit!

I Danmark har vi en unik mulighed for at profilere os på dette hidtil uopdyrkede forskningsfelt. Hvis Lægemiddelstyrelsens database over læger med tilknytning til virksomheder frigives i analyserbar form, f.eks. et Excel-ark, og kan samkøres med receptregistre mv., ville det kunne blive til en guldgrube af informationer om interaktioner mellem læger og lægemiddelindustri, og hvordan det påvirker dem selv og resten af sundhedsvæsenet. Så hvad venter vi egentlig på?

Henvisninger:

  1. Dagens Medicin, 11.11.2016, side 4-12.

  2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Forslag til regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder. Rapport – juni 2013.

  3. Sundhedsstyrelsen. Lægeprognose – Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035. Sundhedsstyrelsen 2013.

  4. Jones RG and Ornstein C. Matching Industry Payments to Medicare Prescribing Patterns: An Analysis. ProPublica, March 2016. https://static.propublica.org/projects/d4d/20160317-matching-industry-payments.pdf?22

  5. Stelfox HT, Chua G, O’Rourke K et al. Conflict of interest in the debate over calcium-channel antagonists. N Engl J Med 1998;338:101-6.

  6. Wang AT, McCoy CP, Murad MH et al. Association between industry affiliation and position on cardiovascular risk with rosiglitazone: cross sectional systematic review. BMJ 2010;340:c1344.

  7. Steinbrook R. Financial conflicts of interest and the Food and Drug Administration’s Advisory Committees. N Engl J Med 2005; 353:116-8.

  8. Fugh-Berman A, McDonald CP, Bell AM et al. Promotional tone in reviews of menopausal hormone therapy after the Women’s Health Initiative: an analysis of published articles. PLoS Med 2011;8:e1000425.

  9. Key opinion leaders: used as a marketing tool by drug companies. Prescrire Int 2012;21:163-5.