Fakta måtte i over 10 år vige for folkevid og fordomme, før HIV epidemiens sande natur gik op for verdenssamfundet. Men epidemier udspiller sig ikke i et vakuum uafhængigt af sociale og økonomiske forhold. Faktisk er der intet, der udfolder sig i et vakuum undtagen tilsyneladende etiske diskussioner.
Infektionsmedicinere - og politikere - lærte under HIV epidemien, the hard way, hvor vigtigt det er at (er-) kende epidemiers drivkræfter og mønstre.Det forsinkede den globale indsats mod HIV næsten 10 år at vi lod præster, hårdnakkede politikere, excentriske lægevidenskabelige ideer, vodoo tanker, lukrative mirakelkure og folkelige fordomme, om at forstå epidemien og komme med løsninger.
Den sociale, økonomiske og seksuelle virkelighed, som HIV virus spredte sig i, var ukendt land for dem, der i begyndelsen troede, de vidste hvad de havde at gøre med.
Ligesom religion, gulerødder og kolde styrebade forsinkede en effektiv HIV indsats, så vil Etisk Råds salonetik forsinke en indsats for at formindske ulighed i sundhed og koste liv.
Religiøse og konservative fanatikere kostede sammen med politikeres ideer om, at gulerødder og kolde styrtebade kunne forhindre HIV, over 300.000 dødsfald på grund af en forsinket indsats, alene i Sydafrika.
Det var først, da sygdommen blev synlig i global sammenhæng, som en sygdom der kunne ramme enhver - og som i lavindkomstlande var forårsaget af fattigdom, ledsagede fattigdom og førte til fattigdom - at epidemiens reelle drivkraft og sygdommens behandling fik plads i medier og politik.
Fakta måtte i over 10 år vige for folkevid og fordomme, før epidemiens sande natur gik op for verdenssamfundet. Man skal kende sin epidemi og holde hovedet koldt med et åbent sind. Epidemier udspiller sig ikke i et vakuum uafhængigt af sociale og økonomiske forhold.
Faktisk er der intet, der udfolder sig i et vakuum undtagen tilsyneladende etiske diskussioner. Etisk råd har skabt sig sin helt egen lukkede boldbane at diskutere på. Rådet har ved formand Jakob Birkler (JB) senest i Politiken søndag d. 30. marts i indlægget ”Nyttetænkning fjerner vores blik fra mennesket” demonstreret et værdi- og tankesæt fra før HIV epidemien.
I artiklen kalder JB sundhedsministerens forslag om, at læger skal bruge mere tid på de fattige og kort uddannede og mindre tid på de kloge og rige, for et udslag af nyttetænkning, altså en ren økonomisk betragtning på den enkelte patient. Man skal have mere fokus på pligter og medmenneskelighed end nytte, mener formanden for etisk råd.
For Etisk Råd starter og stopper analysen af lighed i sundhed tilsyneladende ved den enkelte patient. Etisk Råd taler og tænker i en-tal, fra patientens synsvinkel, men der er to personer (og to virkeligheder) i en læge-patient samtale, og de to personer møder med hver deres livs- og arbejdsvilkår med rødder i ufravigelige sociale og økonomiske betingelser.
Resultatet af læge-patient mødet afgøres ikke af medmenneskelighed og pligter (som JB kalder det), men er summen af alle de vilkår, der findes i konsultationsrummet – og statistisk ulighed plus lægens diagnostiske usikkerhed får ekstra effekt, når patienten har kort skolegang, svagt netværk og dårlig økonomi.
Etisk Råds analyse, vinkel og sprogbrug, når det kommer til social ulighed i sundhed, er grundlæggende forkert og skabt helt udenfor patienters og lægers daglige praksis og vilkår. Etisk Råds medlemmer savner en praksis platform, og de savner overblik over fagspecifik forskning.
Rådet kommer ofte til at tvinge diskussioner over i en frugtesløs debat om den enkeltes ret i stedet for at se denne ret i et konstant brydningsfelt med den tilhørende sociale gruppes behov.
JBs artikel om nyttetænknings er et rigtig godt eksempel på Etisk Råds selvskabte diskussionsvakuum. Samme tankesæt har JB præsenteret i et radiointerview med det synspunkt, at hvis det koster penge at adoptere, så skal det også koste penge at få kunstig befrugtning (i stedet for det modsatte).
Etisk Råd har valgt ikke at inddrage de klokkeklare sociale determinanter på sundhedsområdet, og Etisk Råds forslag kommer dermed til at fremstå som det, man kan kalde "overklasse-tesalonsetik": etiske spørgsmål, som er teoretiske og irrelevante for de fattigste 20 % af befolkningen, diskuteres som flygtig underholdning eller tankefitness i akademiske kredse.
Etisk Råds udgivelser om sprogbrug i sundhedsvæsenet var et decideret vildskud, fordi rådet ikke forstod virkeligheden, hvor over ½ million voksne etniske danskere ikke kan læse eller forstå breve fra sygehuse (og ikke et ord om indvandrere), og over 80% af breve fra det offentlige kræver en læsefærdighed svarende til en universitetsuddannelse.
Faktaboks
Ulighed i sundhed udspiller sig ikke bare i samfundet men også indenfor sundhedsvæsenet, hvor valg af undersøgelsesmetoder og beslutning om behandling sker afhængigt af (fagligt irrelevante) sociale og kommunikative forhold.
Den mekanisme er Etisk Råd også nødt til at forstå og ikke bare affeje som en nyttetænkning. Jeg er bekymret for beslutningsgrundlaget i Etisk Råd, hvis rådets diskussioner og vejledninger er baseret på en rundbarberet udgave af virkeligheden. Rådet tillades at ignorere viden om effekten af sociale determinanter i det offentliges tilbud og erstatter det med vage æteriske ideer om pligt, ansvar og medmenneskelighed – begreber der er lige så svære at være uenig i som mormors æbletærte med 38% creme fraiche.
Kom igen Etisk Råd: sundhedsvæsenet bidrager til at fastholde ulighed i sundhed, fordi vi ikke må variere vores behandlingstilbud. De mest socialt sårbare patienter får derfor ikke en retfærdig behandling og dør hurtigere af kræft, hjerte-kar sygdom og infektioner.
Ligesom religion, gulerødder og kolde styrebade forsinkede en effektiv HIV indsats, så vil Etisk Råds salonetik forsinke en indsats for at formindske ulighed i sundhed og koste liv.
