Skip to main content

BLOG - Nanna Skytt Pilmark: "Jeg har svært ved at se mig selv som læge i dette system"

Jeg elsker mit fag, og de dage, hvor computersystemerne kører, ventetiderne er humane, og man kan føre en rigtig samtale med patienterne, elsker jeg mit job og kan ikke forestille mig noget, jeg hellere ville lave. MEN!

23. mar. 2017
4 min.

Jeg blev læge fordi, jeg gerne vil hjælpe andre. Jeg ønskede et meningsfuldt job og et job, hvor jeg kunne gøre en forskel. Jeg tror, at mange læger har det på samme måde.

Jeg glædede mig enormt til at blive færdig med medicinstudiet og komme ud og arbejde som læge. Jeg forestillede mig, at det ville blive hårdt, fordi jeg absolut ingen klinisk erfaring havde, men jeg havde også en forventning om, at det ville blive fantastisk. Derfor var det også med lige dele glæde og nervøsitet, at jeg startede i KBU på en internmedicinsk afdeling i 2012.

Jeg lærte meget i min KBU – rigtig meget. Jeg havde gode kollegaer og blev helt klart dygtigere, men livet som læge var langt fra, som jeg havde forestillet mig.

Jeg lærte meget i min KBU – rigtig meget. Jeg havde gode kollegaer og blev helt klart dygtigere, men livet som læge var langt fra, som jeg havde forestillet mig. Hverdagen var travl. Alt for travl. Jeg gik ofte hjem med følelsen af ikke at have gjort mit arbejde godt nok, på trods af at jeg aldrig havde løbet hurtigere i mit liv. Jeg var flere gange flov over de patientforløb, jeg deltog i, og havde svært ved at stå på mål for det sundhedsvæsen, jeg nu var en del af.

KBU’en sluttede, og jeg håbede at ovenstående tanker blot var et udtryk for travlhed på den pågældende afdeling. Sidenhen har jeg taget forskellige introstillinger, men følelsen af afmagt og af at være en del af et system, der alt for tit ikke fungerer, fulgte desværre med. Det har taget mig lang tid at erkende, at det er sådan, det danske sundhedsvæsen er lige nu. Ressourcerne er for få – eller bliver brugt forkert? – jeg ved det ikke.

Som yngre læge er du ansigtet udadtil. Du er den, patienterne møder om natten, den der skal undskylde for de lange ventetider, småfejlene der ofte sker, og for den manglende kommunikation, der opstår, når læger og plejepersonale bruger størstedelen af deres tid på at registrere i stedet for at tilse patienter og tale med pårørende.

Det gør ondt i maven at tænke på, at jeg har svært ved at se mig selv som læge i dette system. For jeg vil GERNE være læge. Jeg elsker mit fag, og de dage, hvor computersystemerne kører, ventetiderne er humane, og man kan føre en rigtig samtale med patienterne. Dér elsker jeg mit job og kan ikke forestille mig noget, jeg hellere ville lave.

Faktaboks

Fakta

Efter at have læst om sagen fra Svendborg, hvor en yngre læge er kommet i retten, og efter at have set den enorme støtte denne læge har fået, er det gået op for mig, at jeg slet ikke står alene med disse tanker. Men hvad skal vi gøre? Hvordan skal vi få råbt op på en ordentlig måde? Hvordan skal vi få forklaret, at vi er mange, der har svært ved være en del af et system, hvor effektivitet sættes over ordentlig behandling?

Jeg har ikke svaret, men jeg synes, vi som faggruppe skal tage det alvorligt, at Facebook-gruppen ”læger for et bedre sundhedsvæsen – støtte til lægen fra FAM Svendborg” på meget kort tid har fået så massiv opbakning.

Det siger i hvert fald mig, at jeg ikke er alene om at ønske en anden hverdag. En hverdag med tid og overskud til at gøre en forskel. Og det tror jeg godt, vi kan få. Vi skal bare finde ud af hvordan - og det skal vi gøre sammen. For i bund og grund tror jeg, det er det, vi alle sammen ønsker; en hverdag med overskud til at være rigtig gode læger for vores patienter.