Skip to main content

BLOG: Sandra Meinich Juhl - Hvor idealistisk har man lov til at være i det offentlige rum?

Lægemødet i foråret besluttede, at der skal indføres et værdighedskrav for læger. Men hvor går grænsen? Skal vi tage afstand fra læger, der kører over for rødt?

3. okt. 2016
3 min.

På Lægemødet i foråret blev man enige om, at der skal indføres et værdighedskrav for læger, således at Lægeforeningen kan tage afstand fra læger, der sætter standen i dårligt lys.

I den forbindelse opstod en ret interessant diskussion omkring, hvornår et sådant værdighedskrav skulle gælde. Hvor går grænsen? Skal vi tage afstand fra læger, der kører over for rødt?

Et værdighedskrav skal selvfølgelig kun gælde under udførelse af lægegerningen, og vi skal ikke stille krav til lægers gøren og laden i fritiden. Alligevel tænkte jeg efter diskussionen over lægens rolle som privatperson i samfundet. Måske bør vi som læger huske os selv på, at vi har en enestående mulighed for at være forbilleder i samfundet. Det er svært at finde rollemodeller blandt politikere i en nyere tid præget af populisme og enkeltsager i alt for hurtige medier. De er simpelthen for utroværdige. Læger, derimod, har troværdigheden (nogenlunde) i behold.

Fortæl andre om din seje lægeven, der arbejder for Mændenes Hjem! Tweet om din seneste donation til Red Barnet! Del billedet, hvor du sidder i Børnetelefonen, på Instagram! Skriv om dit arbejde i et asylcenter på Facebook!

Lægernes Pension investerer ikke i tobak, og det blev på generalforsamlingen i år besluttet, at der fremover årligt skal redegøres for investeringer i sort energi, den største trussel for global sundhed i vor tid.

En delegeret ved generalforsamlingen spurgte, om vi skulle overveje at ankomme i elbiler til fremtidige Lægemøder. Det var da en god ide! Jeg synes, at det ville være smukt, hvis vi kunne være rollemodeller i samfundet, både som udøvende læger, som privatpersoner og når vi mødes i diverse lægefaglige foreninger. Vi kunne eksempelvis forsøge at afholde et bæredygtigt Lægemøde næste år!

Det bliver dog hurtigt lidt mere pinligt, hvis man forsøger at være et forbillede som privatperson, gør det ikke? Man skal ikke fortælle for meget om sine gode intentioner, før man får at vide, at man kun gør det for at få ros/likes på Facebook/booste sit cv eller lignende.

Den diskurs skal vi gøre op med! Vi skal være stolte rollemodeller, der fortæller om det frivillige arbejde, vi selv eller andre læger laver. Vi kan inspirere andre til at følge vores eksempel ved at bruge os selv eller vores bekendte som forbilleder.

Fortæl andre om din seje lægeven, der arbejder for Mændenes Hjem! Tweet om din seneste donation til Red Barnet! Del billedet, hvor du sidder i Børnetelefonen, på Instagram! Skriv om dit arbejde i et asylcenter på Facebook! Det er ikke pinligt, heller ikke selvom det føles godt eller gavner dit cv, mens du gør det! (…og det er stadig en god gerning, selvom du spiste på McDonalds i søndags, rejste til Thailand i januar og heller ikke fik sorteret dit affald i denne måned…).