Med et ja til aftalen har vi mulighed for indflydelse i praksisplanudvalgene. Vi kan her vælge offensivt at gå ind i udviklingsarbejdet og sikre, at almen praksis fortsat er omdrejningspunktet i det nære sundhedsvæsen. Med et nej mister vi denne indflydelse. Jeg vil personligt til enhver tid foretrække at forblive i ”kampen” og få maksimal indflydelse, selvom det giver skrammer.
Økonomien i aftalen er ikke prangende, men der er dog en lille nettovækst. Det nuværende aktivitetsniveau er sikret og vi bevarer reguleringsordningen. Økonomiloftet slap vi ikke af med, hvilket jeg heller ikke havde forventet. Vi må følge økonomiudviklingen og opgavefordelingen tæt. RLTN har udtrykt ønske om samarbejde og villighed til at følge udviklingen i opgavefordelingen mellem almen praksis, kommuner og sygehuse og drøfte den løbende. Vi må vælge at tro på, at de holder ord, og lade det komme an på en prøve. Vi skal benytte de muligheder vi har for indflydelse i praksisplanudvalgene, således at vi får det maksimale ud af aftalen.
Med aftalen får vi begyndt på den systematiske efteruddannelse, som vi har arbejdet for i mange år. Vi kommer i løbet af aftalen op på tre dage pr. år. Endelig bliver vores krav om fornuftigt honorar for tabt arbejdsfortjeneste imødekommet med 4.500 kr. pr. dag.
Akkreditering kommer vi ikke uden om. Med aftalen sikres vi sammen med DSAM paritetisk indflydelse i udvalg, der skal udvikle standarder for almen praksis. Med fornuftige standarder er det min overbevisning, at det kan blive et godt ledelses- og kvalitetsredskab i almen praksis. Aftalen sikrer økonomi til at løbe det i gang.