Problemet med akkrediteringer er, at det er et ADFÆRDSREGULERENDE redskab.
Der opstilles en norm, som den kontrollerende instans ønsker skal følges.
Hvis ikke den enkelte lever op til normen, så vil der komme SANKTIONER.
Disse kan være uformelle, i form af bebrejdelser, irettesættelser, latterliggørelse eller udstilling (sur smiley), eller de kan være formelle i form af belønning eller straf (økonomisk)(eller smæk).
Vi kender det fra England. De har i flere år drevet almen praksis efter den akkrediteringsmodel, som man nu ønsker indført i DK. Her anvendes både formelle og uformelle sanktioner til at få lægerne til at opfylde normerne.
En økonomisk gulerod fik straks alle patienters BT til at komme i niveau (sådan tog det sig i hvert fald ud) straks efter indførelsen. Samtidig er medicinforbruget eksploderet, fordi lægerne belønnes for at komme i mål med deres patienter.
Der er veldokumenteret, at det at kæde patienternes data, sammen med en kontrol/sanktions regulering, vil påvirke troværdigheden af data og blande en 3. medspiller ind i sundhedsrådgivning af den enkelte patient, nemlig økonomisk incitament eller frygt for latterliggørelse.
Denne 3. medspiller er ikke velkommen. Vi kan ikke forsvare at vores sundhedsfaglige råd til patienten indenholder andet end videnskabeligt dokumenterede fakta og patientens frie vilje til selv at bestemme, hvilket behandlingregime de ønsker at indgå i.
Vi må væk fra den uskik det er, at kalde data fra patienterne for kvalitetsdata. Data kan ikke være kvalitative. Data en en kvantitativ størrelse. De består af en række mål, antal, højde, referencer mm. En kvalitativ analyse består af en analyse UDEN alle de statistiske modeller.
Hvis jeg forklarer min patient, at hans absolutte risikoreduktion ved en given behandling er så og så meget, eller NNT er så og så høj, og samtidig holder det op mod eventuelle ulemper ved behandlingen, så kunne det tænkes, at denne patient frit vælger at undlade en bestemt behandling. Men aflæst på data, ville dette måske tage sig ud som dårlig kvalitet, uagtet at denne konsultation rent faktisk er meget kvalitetsfuld. Blot et eksempel.
DAMD har hele tiden fungeret som et internt lærings- og udviklingsredskab.
Der er intet til hinder for, at det kunne fortsætte på denne måde. Risikoen er selvfølgelig, at der måske er læger, der ikke udfylder alle POP-up skemaer og leverer alle de data, som man ønsker skal leveres. PLO har nu overdraget bambusstokken til regionerne. Nu er det dem, vi skal stå skoleret overfor, Men prisen kan være meget høj.