Det er ikke tilfredsstillende at Sundhedsstyrelsen tolker reglerne på denne måde. Sundhedsstyrelsen skal sikre patientsikkerhed og faglig kvalitet i patientbehandlingen. Dette ligner politik, ikke sikkerhed. Juridisk makværk.
Så har Sundhedsstyrelsen lagt en præcisering af eikrisereglen op. Man MÅ som hovedregel kun sende en epikrise når man har indhentet samtykke fra patienten.(Forstået som: man er BERETTIGET til at sende epikrise når man har indhentet samtykke).
Der er enkelte undtagelser hvor man godt MÅ sende alligevel, selvom patienten er smuttet, inden man fik samtykket, eller hvis patienten ikke ville give samtykke. Hvis man skønner, at det tjener patientens INTERESSE i den opfølgende behandling.
Hvorfor gælder epikrisereglen forskelligt for forskellige personalegrupper, når sektorovergangen er den samme for patienten?
Man kan også sende en epikrise, hvis man har fået en UNDTAGELSE fra denne regel. Det havde den gamle lægevagt. Lægevagten blev betragtet som stedfortræder for egen læge ( på linje med, hvis man havde en vikar i egen klinik) og her er det selvsagt ikke NØDVENDIGT at indhente samtykke, da det var underforstået, at patienten sådan set havde henvendt sig til egen læge.
Sundhedsstyrelsen forklarer i sin skrivelse, at hvis en sygeplejerske har behandlingsansvaret, så kan hun kun (er kun berettiget til at) sende epikriser, hvis der foreligger et samtykke fra patienten. Med andre ord, hvis sygeplejersken IKKE indhenter samtykke, så MÅ hun ikke sende epikrisen, med mindre det er i patientens overordnede interesse.
Faktaboks
En læge er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ifølge autorisationsloven. Når lægen giver råd og vejledning til syge, så skal de komme denne regel i hu. Lægen skal af hensyn til patientsikkerheden i sektorovergangen skrive en god epikrise til orientering og opfølgning. Lægen skal sikre sig informeret samtykke til dette af hensyn til patientens selvbestemmelsesret.
Sygeplejersker kan ifølge Sundhedsstyrelsen nu give de selvsamme råd. De er blot ikke omfattet af den samme omhu og samvittighedsfuldhedsregel. Hvis de ikke informerer patienten og ikke indhenter samtykke, behøver de heller ikke at tage hensyn til patientens sektorovergang.
Det er fuldkommen bagvendt logik. Hvad nu hvis sygeplejerskerne i 1813 indhentede det samtykke, som lægen skal, ville de SÅ være forpligtet til at sende epikrisen på lige fod med lægerne? Eller er situationen den, at 1813 IKKE lever op til reglen om, at de skal indhente samtykke?
Hvorfor er situationen den, at når der nedjusteres på kompetenceniveauet, så slækkes der samtidig på de almindelige sikkerhedsregler? Hvad er det i sektorovergangen, der gør, at der ikke skal udvises omhu og samvittighedsfuldhed samt indhentes informeret samtykke og videregives oplysninger, når det er en sygeplejerske, der varetager behandlingen?
Disse regler er sat i verden for patienternes skyld. Hvad gør vi i den situation, hvor en sygeplejerske har givet et råd, der ikke viser sig at have været det bedste faglige råd, patienten kunne få, eller at patientens tilstand er forværret uhensigtsmæssigt, fordi der er truffet en fejlvurdering, og behandlingen er udsat urimeligt? Handler disse sygeplejersker så uden ansvar? Er sektorovergangen og patientsikkerheden varetaget her? Hvorfor gælder epikrisereglen forskelligt for forskellige personalegrupper, når sektorovergangen er den samme for patienten?
Det er ikke tilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsen tolker reglerne på denne måde. Sundhedsstyrelsen skal sikre patientsikkerhed og faglig kvalitet i patientbehandlingen. Det ovenstående er ikke et skoleeksempel på, at Sundhedsstyrelsen forvalter denne kontrol på en for patienterne optimal facon.
Dette ligner politik, ikke sikkerhed. Juridisk makværk.
