Den nye overenskomst for almen praksis er behæftet med så mange modstridende krav om kontrol og forpligtigelser, at det bliver umuligt at opfylde både loven og overenskomstkontrakten, uden at adfærden, som lægen udviser kan kritiseres.
Den nye overenskomst for almen praksis er behæftet med så mange modstridende krav om kontrol og forpligtigelser, at det bliver umuligt at opfylde både loven og overenskomstkontrakten, uden at adfærden, som lægen udviser kan kritiseres.
Alle praktiserende læger er via loven forpligtet til at være tilmeldt datafangst og til at at kode de 8 kroniske lidelser. Patienterne skal tilbydes kontrol i henhold til de forløbsvejledninger, som DSAM har udarbejdet, som nu er ophævet til lov. Regeringen ønsker et løft i vores populationsansvar. RLTN ønsker at føre kontrol med, at alle læger lever op til at levere den lovforpligtende standard.
Kan det virkelig passe at vores forhandlingsudvalg ikke har kunnet forklare RLTN, at man ikke kan regulerer lægerne via lov og kontrol til at levere en ydelse, som man ikke vil betale for?
Organisationen af de kroniske lidelser på dette standardniveau kan varetages gennem DAK-E, der opsamler alle praksispatienters data. Koder man mere end 70 % af sine kontakter, bliver man udnævnt til sentinellæge, og kan herigennem få tilsendt rapporter om, hvilke patienter der mangler at blive indkaldt til halv-, hel-, eller kvartårskontrol. På denne måde sikre man, at alle patienterne tilbydes og følger de rigtige pakkeforløb.
Nu skal alle praktiserende læger udvise sentineladfærd. Det er regeringens ønske, stadfæstet ved lov. PLO har tillige indgået aftale om, at RLTN fremover kan få alle patienternes data, som DAK-E opsamler, leveret til kontrol. Med andre ord er der åbnet mulighed for, at RLTN kan sanktionere læger, der ikke udviser sentineladfærd.
Der er ingen tvivl om at regeringen gerne så, at patienternes kroniske lidelser blev håndteret på denne måde. Problemet er, at det er en meget stor opgave, som kræver meget tid og mange penge.
I øjeblikket er ca 900 ud af landets 2200 lægepraksis sentinellæger. I 2011 var tallet ca 350. Fra 2011 til 2012 steg antallet af ydelsen 0120 ( aftalt specifik forebyggelse) med over 40%. Det må være rimeligt at antage, at denne stigning dækker over, at ca 500 ekstra praksis fik organiseret deres kronikeromsorg.
I lægernes overenskomst er diabetesforløbsydelsen nu udgået. Den skal fremover afregnes som 0120. Men i aftalen er der indarbejdet en fastfrysning af antallet af aftalte forebyggelseskonsultationer, som lægen kan få betaling for. Der må ikke afregnes flere aftalte forebyggelser, end hvad vi tidligere har gjort på 2012 niveau, inklusiv det nøjagtigt samme antal diabetesydelser. Hvis der afregnes flere, skal 50% af ydelsen betales tilbage. Hvis almen praksis bryder nul-økonomirammen, skal hele beløbet betales tilbage.
Kan det virkelig passe at vores forhandlingsudvalg ikke har kunnet forklare RLTN, at man ikke kan regulerer lægerne via lov og kontrol til at levere en ydelse, som man ikke vil betale for?
Hvis vi antager, at de 900 klinikker som i øjeblikket er sentinellæger, er helt på plads med at kode og kontrollere ALLE de 8 kroniske lidelser, så mangler vi blot at få de 1300 klinikker med, som ikke gør det. Mon ikke det er rimeligt sandsynligt, at dette dækker over en nær 100% stigning i antallet af aftalte forebyggelser, der mangler at blive afregnet.
Overenskomsten forpligter ligeledes lægerne til at udvise opsøgende adfærd, via screening og indkaldelser. Landets forskellige patientforeninger sukker efter, at lægerne opsøger og finder alle de patienter, der angiveligt går rundt med uopdagede kroniske lidelser. Estimatet lyder på 300.000 uopdagede diabetikere, 200.000 med uopdaget KOL, 500.000 med uopdaget osteoporose osv.
Hvis almen praksis skulle udvise denne ønskede standardiserede kontroladfærd over for alle patienter, så vil det tvinge vores samfundsøkonomi i knæ. Fra et lægefagligt syspunkt ville dette være en helt igennem uansvarlig måde at anvende samfundets begrænsede ressourcer på. Langt det meste vil gå til kontrol af raske, overdiagnostisering og overbehandling.
Faktaboks
De ovenstående dilemmaer er blevet fremført på et par af de allerede afholdte regionale overenskomstmøder. Bestyrelsen anerkender problemet. Et medlem af forhandlingsudvalget opfordrer til, at vi løser problemet ved at udvise civil ulydighed og undlade at leve op til sundhedslovens krav. Men kan det virkelig passe, at det er på sådanne vilkår, vi skal takle overenskomstens problemer? Vi skriver vel under på, at vi vil overholde loven og aftalens vilkår. Er sådan en underskrift ikke gyldig? Og hvad stiller vi op, den dag regionerne straffer de praktiserende læger for ikke at leve op til den "kvalitet", som de "ikke" betaler for.
Man må sige at forhandlingsudvalget har sat deres kollegaer i en meget vanskelig situation. Skal vi udvise civil ulydighed og ignorere lovens krav og tage straffen for dette, når den kommer, eller skal vi knokle løs og arbejde gratis?
En mere fornuftig og sikker vej kunne være at sige nej tak til aftalen. Den er ganske enkelt ikke gennemtænkt ej heller mulig at gennemføre. Det er en ommer.
Læs også: Data kan ikke være kvalitative
Læs også: "Jeg har et spørgsmål til Bruno"
