"Vi er som personer og stand uvante med at trodse autoriteter, men i denne situation er Danske Regioner og Folketing hverken i pagt med befolkningen eller den udøvende del."
Faktaboks
Det handler om ejerskab til almen praksis.
Det handler om selvstændighed kontra ansættelse.
Det handler om centralisering kontra individualitet.
Det handler om store kontra små praksis.
Det handler om respekt – og rå magt.
Det handler om selvtillid og troen på egne evner.
Om udvikling eller afvikling som en del af et samlet offentligt sundhedsvæsen.
Alle disse emner skal koges ind til et lille simpelt ja eller nej til OK14.
Der er ikke noget at sige til, at vi ikke er enige om alt. Stiller man 100 mennesker op foran Rundetårn og spørger dem, om det er højt, vil halvdelen sige ja og den anden sige nej.
Jeg ser ikke uenigheden udelukkende som et problem.
Vi er som art udsat for voldsomme ændringer i vores levevilkår i disse tider. Som art er det en fordel, at vi er forskellige. Det gør det faktisk mere sandsynligt, at arten overlever. Der er i virkeligheden langt mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.
Det, der samler os og er vores berettigelse i dette samfund er, at vi kan:
løse problemer tæt på patienten, prioritere mellem væsentligt og uvæsentligt, jonglere mellem det biologiske, det psykiske og det sociale, tage ansvar, agere buffer mellem individ og samfund samt holde på en hemmelighed.
OK14 undergraver denne berettigelse ved: at adgangen til egen læge begrænses pga økonomiloft, at centralisere faglige beslutninger, og dermed ansvar, i nationale retningslinjer, fjernt fra læge-patient-relationen, at bruge personfølsomme data til controlling, at flytte resurser fra varm patientkontakt til kold akkreditering, administration og systematisk efteruddannelse. der ikke tager udgangspunkt i den enkeltes behov samt at svække vores organisation ved at flytte en forhandling ud til yderste række.
Vi er som personer og stand uvante med at trodse autoriteter, men i denne situation er Danske Regioner og Folketing hverken i pagt med befolkningen eller den udøvende del. Vi må venligt og seriøst, men tydeligt fortælle dem, at vi ikke kan udføre opgaven, de stiller os, under givne rammer.
Man er en dårlig ingeniør, hvis man lader sig presse til at bygge en bro med for lidt beton og stål. Den vil falde sammen under presset og lave meget skade.
Det er kun os, der ved, at den ikke kan bære, og det nytter ikke at skyde skylden på politikeren, der bad os om at bygge broen forsvarligt.
Derfor bør vi sige nej til overenskomstforslaget.
