Bør vi ophøre med at bruge Serenase?

På verdensplan er Serenase et af de mest anvendte antipsykotika. Også i Danmark anvendes Serenase ikke sjældent. Er det imidlertid rimeligt fortsat at anvende Serenase?

Lieberman et al har således påvist, at Serenasebehandlede patienter med skizofreni i modsætning til Zyprexabehandlede patienter med skizofreni udvikler cerebral atrofi [1]. Forfatterne skriver, at det kan skyldes, at Zyprexa i højere grad end Serenase beskytter hjernen mod skizofrenibetingede patofysiologiske processer, eller at Serenase har en neurotoksisk effekt. Flere forhold tyder på, at det sidste er tilfældet. Serenase metaboliseres således til et såkaldt pyridinium (HPP+) [2]. HPP+ er påvist i urin og hjernevæv (post mortem) fra Serenasebehandlede patienter [3]. Det er endvidere vist, at HPP+ har en toksisk effekt på kulturer af dopaminerge og serotonerge mesencefale celler fra rotter, at HPP+ er en potent hæmmer af den mitokondriale respirationskæde og at HPP+ hæmmer dopaminoptagelsen i præparater af hjernevæv [4, 5].

Da der i dag er en lang række antagelig mindre toksiske alternativer til Serenase, er det efter min mening ikke rimeligt at behandle med Serenase evt. fraset til ganske få patienter, der ikke responderer på andre antipsykotika i tilfredsstillende grad. I mange undersøgelser af antipsykotikas effekt anvendes Serenase som »referencestof«/»guldstandard«. En sådan praksis må betragtes etisk uforsvarlig fremover.

SVAR