Boliganvisning og Lægernes Pensionskasse

I anledning af, at jeg ville stille et forslag til reglerne for boliganvisning til efterladte efter afdøde læger (regler der efter min opfattelse er ca. 50 år forældede), løb jeg ind i det problem, at Lægernes Pensionskasse er opbygget på en sådan måde, at enhver medlemsindflydelse på forhånd er stort set udelukket.

Det ville jeg egentlig være totalt ligeglad med, da jeg ikke forestiller mig, at jeg kan administrere den bedre end den nuværende administration.

Imidlertid er jeg ikke ligeglad med en modernisering af reglerne for boliganvisning til efterladte.

Desværre påstår Pensionskassen, at man i selve Pensionskassen end ikke kender adressen på de personer, der er berettiget til at stille forslag til forbedringer på LPK's generalforsamling.

Lægeforeningen m.m. bedes venligst viderebringe mit budskab til dem af DADL's repræsentantskab, der ifølge LPK's regler har lov til af fremsætte et sådant forslag.

Såfremt DADL ikke selv ser sig i stand til at viderebringe mit budskab, bedes DADL venligst sende mig repræsentanternes e-mail-adresser snarest. Det oprindelige budskab var følgende:

Angående bolig til efterladte ved eventuelt dødsfald af medlem

Da jeg d.d. har fået oplyst, at efterladte samboer og ægtefæller (uden æf-pension) efter medlemmer i Lægernes Pensionskasse ikke har ret til at få anvist bolig i forbindelse med medlemmets evt. død, skal jeg bede ledelsen af Lægernes Pensionskasse om at tage dette problem op til revurdering.

Som oftest må det formodes, at de efterladte sidder i en stor villa, som de vil være tvunget til at sælge i forbindelse med dødsfaldet, således at en hjælp til en lejlighed må være yderst påkrævet.

Ifølge min opfattelse må det være en naturlig del af Pensionskassens virke at sikre medlemmernes efterladte bolig i størst muligt omfang, ligesom det må ligge medlemmerne på sinde at vide, at deres pårørende er sikret bolig efter deres evt. død!

Såfremt Direktionen eller Bestyrelsen ikke selv ønsker at ændre reglerne, ønsker jeg problemet diskuteret blandt Pensionskassens medlemmer og bragt til afstemning blandt disse.

Desværre har jeg ikke den fjerneste indsigt i Pensionskassens investeringer, men rent umiddelbart kunne jeg forestille mig, at der måtte være boliger nok til dette formål.

Yderligere kunne jeg forestille mig, at tilfældene, hvor efterladte rent faktisk har ret til ægtefællepension, bliver færre med tiden, således at der også på den måde må blive overskud af boliger til at hjælpe evt. andre efterladte.

PS Efter hvad jeg har hørt, skulle andre pensionskasser automatisk tilbyde lejligheder til alle efterladte (både ægtefæller og faste samboer).

Dette viser, at der er fornuft i forslaget, at andre synes, at der er behov for den sikring, og at det skulle ligge inden for mulighedernes grænser.

SVAR