Content area

|

Børne- og ungdomspsykiatrien er også et godt sted at blive behandlet og et godt sted at arbejde

Vi kan ikke genkende det mørke billede af børne- og ungdomspsykiatrien, som blev tegnet i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger, skriver ledelsen af Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
»Vi er de første til at erkende, at børne- og ungdomspsykiatrien er under pres og at der er meget travlt i klinikken«, skriver direktør Martin Lund (foto) og tre cheflæger i Region Hovedstadens Psykiatri. Men alligevel, skriver de, kan de ikke genkende det billede, som en række børne- og ungdomspsykiatere for nylig tegnede af området i Ugeskrift for Læger. Foto: Region Hovedstaden.
Forfatter(e)
Martin Lund direktør Kresten Dørup Centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nina Staal cheflæge i BUC Ulla Skov Jørgensen cheflæge i BUC Alle ansat i Region Hovedstadens Psykiatri

Vi har en mental sundhedskrise blandt børn og unge i Danmark. I Region Hovedstadens Psykiatri har vi set store stigninger i antallet af ny-henviste patienter igennem mange år og de seneste tre år på ca. 13 % årligt. Det er alarmerende og har naturligt nok skabt stor debat. En debat vi selv jævnligt bidrager til. Hvad er der årsagen? Hvad er konsekvensen? Hvad kan vi gøre?

Det er spørgsmål, som vi skylder vores børn og unge at søge et fælles svar på. Er der en enkel løsning lige for? Nej, desværre. Det er ikke klart, hvorfor stigningen fortsætter – selv forskerne klør sig i håret. Men der er faktisk lagt en god plan.

Vidensråd for Forebyggelse lavede i 2021 den mest omfattende kortlægning af området og foreslog samlet national handling med bedre indsatser på alle niveauer, bedre koordinering og bedre evaluering af, hvad der virker. I begyndelsen af året kom det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatriens udvikling og her i september det politiske forlig, der tager de første samlede skridt. I Region Hovedstaden har vi ikke siddet på hænderne imens, men løbende investeret massivt i børne- og ungdomspsykiatrien, i forebyggelse, tværsektorielt samarbejde og bedre behandling. Det er vores klare indtryk, at kommunerne ligeledes har fokus på området og ruster op. Der tegner sig et omrids af et bedre, tættere og mere effektivt sikkerhedsnet for vores børn og unge. Det vil tage tid at nå derhen, men elementerne og viljen er til stede.

Undren

Derfor er det med en vis undren, at vi læser et debatindlæg, som det, der udkom hos Ugeskriftet den 13. oktober 2022.

Her males med den helt brede pensel og i mørke farver et billede af en børne- og ungdomspsykiatri på vej i afgrunden. En børne- og ungdomspsykiatri, hvor der spares hele tiden, hvor der pålægges helt unødvendige dokumentationsbyrder på behandlerne, og hvor det tværfaglige personale skæres væk. Et sted, hvor medarbejderne mistrives og flygter fra, hvor uddannelsesmiljøet og kvaliteten sejler, og hvor kommunesamarbejdet er underprioriteret. Kort sagt – et sted man får lyst til at holde sig fra, som patient, som medarbejder eller som studerende. Det billede kan vi slet ikke genkende fra vores stole i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor vi udreder og behandler ca. en tredjedel af landets børn og unge med psykisk sygdom.

I Region Hovedstaden forventer vi at se over 6.000 nye børn og unge i løbet af 2022 foruden dem, der allerede er i behandling. Det er en kæmpe opgave, som både kræver dygtige klinikere samt god ledelse og organisering. Langt de fleste familier får en virkelig god behandling og er meget tilfredse med hurtigt at møde kompetente medarbejdere. I modsætning til for bare 5-10 år siden, kommer de til indenfor 1-3 måneder og får et struktureret forløb, som det kendes for de fleste andre specialer.

Mange flere medarbejdere

Medarbejdere er vi blevet mange flere af. Budgettet i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden vil i 2023 være 32 % højere end i 2019. Det skyldes klare politiske og ledelsesmæssige prioriteringer og løbende udvidelser af særligt den ambulante kapacitet. Antallet af læger i centeret er helt stabilt på et fornuftigt niveau, og der er ikke personaleflugt fra nogle faggrupper. Vi fyrer aldrig dygtige medarbejdere – tværtimod – vi ansætter dem. Vi skal faktisk ansætte endnu 50 kollegaer bare næste år, for en budgettilførsel på 35 mio. kr. fra Regionsrådet. Vi vil ansætte speciallæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og ikke mindst de vigtige lægesekretærer, som vi har flere af end nogensinde. Vi ansætter ikke en eneste effektiviseringskonsulent, for sådan nogle har vi ikke.

Vi tror på, at det kan lykkes at ansætte, selv i et presset arbejdsmarked, for de fleste af vores medarbejdere er rigtig glade for deres job, viser de løbende trivselsmålinger. Når der er udfordringer, for det er der selvfølgelig, arbejdes der med dem i vores samarbejdsstruktur i centeret og lokalt på afsnittene – det virker bedst at gøre det konkret og i dialog. Uddannelsesmiljøet for læger har fået pæne ord med på vejen af det nationale inspektorkorps og de sygeplejestuderendes egne evalueringer er i top. Pladserne som uddannelseslæger i introduktions- og hoveduddannelsesstillingerne er i øvrigt fyldt op.

Vi overholder selvfølgelig de nationale kliniske retningslinjer, og kvaliteten af de konkrete patientforløb har fået et flot skudsmål af Styrelsen for Patientsikkerhed ved seneste besøg. Vi har endda løbende udvidet behandlingstilbuddet, så flere patienter får mere specialiseret behandling. Det gavner eksempelvis patienter med debuterende psykose, med spiseforstyrrelser eller med selvskadende adfærd og patienter, der bor på døgninstitutioner, er indlagt på intensive døgnafsnit eller har behov for fleksibel ambulant behandling.

Stærkt samarbejde mellem kommune og almen praksis

Samarbejdet med kommune og almen praksis har aldrig været stærkere. I Region Hovedstaden har vi netop indgået en ny og klart forbedret samarbejdsaftale med alle 29 kommuner og almen praksis om ansvarsfordeling og arbejdsgange. Forældrerepræsentanter var tæt inddraget i arbejdet. Vi har mere end fordoblet antallet af socialrådgivere fra 16 til 33 på blot fem år for at støtte processerne i praksis. På det forebyggende område, har vi i fællesskab med kommunerne udviklet strukturerede tidlige tilbud i regi af STIME, så de nu er i stand til at tilbyde lettere behandling tæt på børnene og de unge. Mere end 1.500 har allerede fået hjælp, og mange flere vil følge til stor tilfredshed hos børn, unge og forældre. 10-årsplanen vil sætte skub på den udvikling.

Vi er de første til at erkende, at børne- og ungdomspsykiatrien er under pres, og at der er meget travlt i klinikken. Vi ved godt, at der er forhold, der kan være anderledes eller bedre. Det er bl.a. en konsekvens af de uventet mange flere patienter. Som ledere med ansvar for rammerne og for klinikken i psykiatrien knokler vi for at skabe gode patientforløb alligevel. Det kan vi kun gøre i et tæt samarbejde med vores virkelig dygtige medarbejdere fra alle faggrupper i børne- og ungdomspsykiatrien, med kommunerne, med almen praksis, med patienter og pårørende og med støtte fra det politiske niveau – det samarbejde oplever vi heldigvis hver dag.

Vi er naturligvis også altid åbne for seriøs dialog med bestyrelsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark og med professorer i børne- og ungdomspsykiatri med henblik på – konstruktivt, faktabaseret og balanceret – at styrke specialet og skubbe udviklingen i den rigtige retning. Den nuværende børne- og ungdomspsykiatri er et godt udgangspunkt for den systematiske, samlede og koordinerede indsats, som sagkundskaben kalder på, og som vores børn og unge har behov for.

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer