Skip to main content

Bovlamt Lægeetisk Nævn

Speciallæge i pædiatri, Jesper Brandt Andersen, Vordingborg. E-mail: jesperbrandt@dadlnet.dk

26. sep. 2011
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen




Som indehaver af en §3-aftale med Region Sjælland om behandling af voksne patienter med allergisygdomme henvendte jeg mig i sommer til regionen med et spørgsmål om betaling for en bestemt miljøundersøgelse på en voksen patient. Regionen opfattede fejlagtigt, at det drejede sig om en pædiatrisk patient og rådspurgte sig med en overlæge ved en af regionens pædiatriske afdelinger.

Da denne blev klar over, at der var tale om en voksen patient, henviste han regionen til at rådføre sig med en speciallæge i allergologi, men tilføjede i sit svar til regionen følgende: »I øvrigt er børnelæger ikke kvalificeret til at behandle voksne« - med slet skjult adresse til undertegnede og mine tre kolleger med samme aftale med regionen.

Da jeg fandt tilføjelsen unødvendig, udokumenteret og åbenlyst ukollegial klagede jeg til Lægeetisk Nævn med henvisning til de kollegiale regler for læger. Jeg udbad mig dokumentation for påstanden, hvilket jeg selvfølgelig aldrig fik, og påpegede, at den på et udokumenteret grundlag tjente til at så tvivl hos regionen om de faglige kvalifikationer hos de læger, som regionen med Lægeforeningens egen godkendelse og underskrift havde indgået aftale med. Desuden fremhævende jeg, at alle speciallæger i pædiatri er i besiddelse af autorisation til selvstændigt virke som læge og dermed har autorisation fra Sundhedsstyrelsen til behandling af voksne patienter.

Som illustration af, hvor langt ude i hampen ovennævnte påstand befinder sig, kan det tilføjes, at et af verdens førende centre for behandling af både børn og voksne med cystisk fibrose, centret på Rigshospitalet, i årtier har været betjent af speciallæger i pædiatri.

Ikke desto mindre fandt et enigt Lægeetisk Nævn ikke, at nævnte overlæge havde tilsidesat de kollegiale regler for læger, og nævnet fandt ikke grund til at udtale kritik. Nævnet begrundende sin afgørelse med, at der ikke var tale om en specifik faglig kritik af undertegnede, og at udtalelsen var fremsat til en snæver personkreds i regionen og FAS, hvorfor udtalelsen ikke havde været med til at skabe utryghed eller mistillid hos patienter, pårørende eller i offentligheden.

Min kommentar er, at hvis de kollegiale regler for læger er så utilstrækkelige og/eller Lægeetisk Nævn så bovlamt, at udtalelser som ovennævnte, som er åbenlyst ukollegiale for enhver, som undergraver Lægeforeningens egne blåstemplede §3-aftaler med regionerne, og som er med til at grave kollegiale grøfter imellem lægerne på sygehusene og i primærsektoren, ikke skal kritiseres, så bør reglerne enten ændres eller droppes helt, for så er der ingen grund til at bruge kontingentmidler på bureaukratiske sagsbehandlinger, som i dette tilfælde tog mere end et halvt år.

Lægeetisk Nævn fandt ikke anledning til at offentliggøre afgørelsen. Det kan jeg godt forstå.

> Svar:

Formand for Lægeetisk Nævn Mogens Skadborg

E-mail: mk.skadborg@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

I sit debatindlæg anfører Jesper Brandt Andersen kritik af Lægeetisk Nævns afgørelse i en konkret sag, som er blevet indbragt for Nævnet.

Det kan indledningsvist oplyses, at Lægeetisk Nævn har til opgave at behandle klager om manglende overholdelse af Lægeforeningens etiske regler og kollegiale regler

Nævnet kan optage sager til behandling efter henvendelse fra medlemmer af Lægeforeningen, og Nævnet kan rejse sag af egen drift.

Nævnets medlemmer, suppleanter og sekretariatet har tavshedspligt om de forhold, de bliver bekendt med i forbindelse med behandlingen af sager indbragt for Nævnet.

Vi har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i den konkrete sag samt begrundelsen for Nævnets afgørelse.

I forbindelse med en sags behandling følger vi Forretningsordenen for Lægeetisk Nævn. Denne forretningsorden foreskriver bl.a., at sagens parter får hinandens skriftlige bidrag til sagen til kommentering. Indhentelse af svar og kommentarer fra sagens parter kan erfaringsmæssigt tage nogen tid. Når sagen er fuldt oplyst, træffer Nævnet afgørelse på baggrund af alle de foreliggende akter i sagen.

Lægeetisk Nævns afgørelser er naturligvis en skønnende virksomhed på dette forelagte grundlag, og det er lige så naturligt, at den part, der ikke får medhold, er utilfreds.

Hvis man således er utilfreds med Lægeetisk Nævns behandling af en konkret sag, har sagens parter forskellige muligheder.

Begge parter i en sag har mulighed for at søge en afgørelse genoptaget inden for en frist på to uger fra afgørelsens modtagelse. Genoptagelse kan bevilges, hvis en af sagens parter kan dokumentere nye momenter i sagen eller påvise fejl i sagsbehandlingen eller i grundlaget for afgørelsen. Anmodning om genoptagelse af en sag behandles af Nævnet ved mundtlig votering på førstkommende møde, idet ny dokumentation udsendes med mødeindkaldelsen.

Efter afsluttet behandling af en sag i Lægeetisk Nævn har klagesagens parter desuden mulighed for prøvelse af sagen ved Voldgiftsretten i henhold til reglerne herom i Lægeforeningens vedtægter.

Hvis Jesper Brandt Andersen således har grunde til at anmode om genoptagelse og har overset ovenstående klagevejledning, der følger med Lægeetisk Nævns afgørelser, kan Jesper Brandt Andersen anmode om en begrundet dispensation fra tidsfristen, og efter Lægeetisk Nævns behandling af denne anmodning, kan Jesper Brandt Andersen, hvis han fortsat ønsker en yderligere bedømmelse, indbringe sagen for Voldgiftsretten.