Brekke VE. Himmel og helvete. Om kvinner og rus

I en tid hvor individualismen sættes i højsæde, hvor mennesker tvinges til at konkurrere med hinanden f.eks. om individuelle lønforhold, og gruppedannelse sættes i miskredit, er det befriende at læse Brekkes lille bog om gruppens betydning i nogle kvinders forsøg på at komme ud af et misbrug. Bogen bygger på kvalitative interview med en gruppe kvinder, der alle har haft et massivt alkoholmisbrug. Vi kommer ind bag facaden og mærker skammen hos disse kvinder, den dobbelte skam fordi de som kvinder føler, at det, at de gennem misbruget også svigter deres børn, falder tilbage på dem. Kvinderne har fundet meget lidt støtte i det etablerede behandlingssystem. Brekke kommer med beskæmmende eksempler på, hvordan vi som behandlere og medborgere ofte bidrager til skamfølelsen hos misbrugerne. Jeg tror alle vil kunne nikke genkendende til flere af eksemplerne.

Kvinderne fandt sammen i det behandlingssystem, som vi kender som Anonyme Alkoholikere, men der nævnes en række andre former for behandlingssystemer, som også bruger gruppebehandling. Der er ikke tale om en idealisering af et bestemt behandlingssystem, men en påpegning af at det at være sammen i en sammenhæng, hvor skammen ikke øges, men hvor man finder forståelse og støtte, ikke alene har været en lettelse men også en nødvendighed for disse kvinder for at kunne komme ud af misbruget.

Bogen søger at belyse kønsforskelle uden det lykkes særlig godt, ligesom forfatteren med den benyttede metode heller ikke kan belyse, hvad der sker med de personer, der trækker sig ud af eller bliver marginaliseret af grupperne. Der er mange ting jeg savner refleksion over og uddybning af. Men også mange ting som andre kan og må følge op på. Men ikke mindst kan vi uanset position i sundhedsvæsenet lære af den menneskevarme og omsorg for det individ, der føler stor skam. Denne varme nærmest strømmer ud af bogen, som dermed bliver en lille perle.

Oslo: Akribe Forlag, 2002.
120 sider. Pris: 189 NOK.
ISBN 82-7950-069-3