Skip to main content
Debat

Brobyggeren i sundhedsvæsenet

Per Grinsted praksiskoordinator, Fyns Amt & Jens M. Rubak og praksiskoordinator, Århus Amt P. Grinsteds adr.: GS-gangen, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: pko@fyns-amt.dk J.M. Rubak's adr.: Praksiskonsulentordning Århus Amt, Banegårdspladsen 8, 8000 Århus C. E-mail: jmr@dadlnet.dk

2. nov. 2005
6 min.

Praksiskonsulentordningen (PKO) i Danmark har vist sin spændvidde, sin bæreevne og sin bestandighed. I langt de fleste amter er der en aktiv PKO, som i dialog med de øvrige faggrupper i sundhedsvæsenet får løst mangeartede opgaver. Grundlaget for succesen i det enkelte amt bygger i høj grad på, hvor god en tradition der er opbygget i forhold til et respekt- og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde.

Derfor er »piloteringen« i enkelte amter ikke tilstrækkelig til at befordre de synlige resultater, der opnås i øvrige amter.

En aktiv PKO og synlige resultater kræver:

  • Tværfagligt samarbejde.

  • Gensidig tillid og respekt.

  • Ildsjæle i alle faggrupper.

  • Tilstrækkelig arbejdsindsats og økonomi.

  • Politisk og kollegial opbakning.

  • Forum med plads til nye initiativer.

Organisationen af PKO

PKO er organiseret i og af de enkelte amter samtidig med, at Dansk selskab for almen medicin (DSAM) er sekretariat for de tværamtslige initiativer i ordningen.

Der er knap 300 praktiserende læger ansat som praksiskonsulenter (PK), og dertil er der ansat 35 praksiskoordinatorer, hvis funktion primært er dels at organisere PKO, dels at være bindeled til det politiske og fagpolitiske system. Årligt afholdes PKO-temamøde på skift mellem amterne og med deltagelse af over 100 PK. På disse temamøder udveksles erfaringer og nye opgaver planlægges. I grupper arbejder PK inden for samme specialeansættelse, hvilket har vist stor nytteværdi for den enkelte PK. De lokalt udarbejdede »Patientforløbsprogrammer« er tilgængelige for alle via hjemmesiden i DSAM (www.dsam.dk), men specielt beregnet som inspiration og »genbrug« for de enkelte PK, når der lokalt skal udarbejdes en vejledning.

Hovedopgaver for PKO

Fra ordningens start i 1991 og som en fortløbende opgave er følgende opgaveløsninger af vital betydning:

  • Forbedring af kommunikationen.

  • Sikre hensigtsmæssig opgavefordeling.

  • Formidling af viden om hverandres arbejdsforhold.

  • Sikre at epikrisernes indhold er relevant og at de afsendes fra afdelingen i forbindelse med udskrivelsen.

  • At de relevante ambulantnotater tilgår almen praksis.

  • Sikre at henvisningernes indhold kvalitetssikres.

  • At medvirke til minimering af dobbeltundersøgelser.

  • At medvirke til rationel brug af de økonomiske og teknologiske ressourcer.

  • At udarbejde koordinerede patientforløbsprogrammer og sørge for implementeringen.

Nye og spændende opgaver

For PKO er det nødvendigt til stadighed at tilpasse sig den ændring i struktur og indhold, som specielt sygehusvæsenet fortløbende undergår. Hermed bud på de nye opgaver, som PKO står over for at løse i de kommende år samtidig med at fastholde og ajourføre de tidligere nævnte opgaver:

  • Funktionsansvarlige praksiskonsulenter.

  • Amtslige, regionale og gerne landsdækkende patientforløbsprogrammer.

  • Aktiv medvirken fra de praktiserende speciallæger.

  • Inddragelse af kommunerne i samarbejdet.

  • Implementering af informationsteknologi overalt i kommunikationen.

  • Patientforløbsanalyser.

Funktionsansvarlige PK

PK skal både nu og i fremtiden være tilknyttet den enkelte afdeling, men samtidig vil udviklingen have behov for nogle »specialeansvarlige« PK i en eller anden form.

En model kunne være, at én af PK i et speciale i et amt/en region fik opgaven som specialeansvarlig for-uden sit job som PK i sin afdeling. En ortopædspecialeansvarlig PK sørger blandt andet for koordinering af patientforløbene, ensartet tilbud til alle borgerne, udformning af fælles amtslige/regionale patientforløbsprogrammer, forslag til implementeringen, fælles visitation, kvalitetssikring af henvisningerne, epikriserne og patientforløbene, planlægning af kapaciteten, teknologien og den kommunale arbejdsindsats og rehabiliteringen.

En anden model er at ansætte en praktiserende læge i stillingen som specialeansvarlig praksiskoordinator. Dette initiativ er allerede startet - for eksempel findes praksiskoordinatorer inden for specialerne diabetes og demens.

Patientforløbsprogrammer

Der er ingen tvivl om, at brugerne/patienterne kræver langt mere koordinerede og ensartede patientforløbstilbud. Det er da også et rimeligt krav, som PKO skal medvirke aktivt til at implementere. Vi skal naturligvis bygge på den til enhver tid bedste faglige viden, samtidig med at vi udveksler erfaringer på tværs af amterne og som resultat heraf nedfælder brugbare vejledninger - såkaldt »praktisk forløbshåndtering«.

Praktiserende speciallæger

I alt for mange år har de praktiserende speciallæger ført en tilværelse for langt væk fra PKO. Med kravene om rationelle patientforløb, effektiv udnyttelse af ressourcerne, bedst mulig brug af primærsektoren og optimal brug af den faglige ekspertise er det på tide mere aktivt at medinddrage de praktiserende speciallæger i et forpligtende samarbejde. Der arbejdes i dag på at udvide PKO til også at inddrage de praktiserende speciallæger som PK. På Fyn vil der i et 2-årigt projekt blive udnævnt en PK blandt de praktiserende speciallæger i amtet for følgende specialer:

  • Oftalmologi.

  • Oto-rhino-laryngologi.

  • Gynækologi.

  • Neurologi.

  • Dermatologi.

Organisatorisk inddrages disse PK i den eksisterende PKO i amtet.

Kommunerne

Der er ingen tvivl om, at kommunerne i langt højere grad skal involveres og aktiveres i forhold til en lang række patientforløb. Det er op til det enkelte amt, sygehus, afdeling og PK at skabe kontakter til den/de relevante kommuner, når patientforløbene i større grad stiller krav til kommunerne. Når det er sagt, skal og bør kommunerne også være parate, positive og villige til et forpligtende samarbejde, samtidig med at der sikres et rimeligt ensartet tilbud som led i efterbehandlingen. I Århus Amt har Århus Kommune således ansat en praksiskonsulent til fremme af samarbejdet.

Implementering af it

Den elektroniske kommunikation mellem sygehus og primærsektor er i hastigt tempo vokset i omfang, således at der i mange amter kun mangler ganske få kommunikationer, der ikke er edifact-baseret:

  • Henvisning til kliniske og tværfaglige afdelinger.

  • Epikriser.

  • Ambulantnotater.

  • Korrespondancemodul (løbende udveksling af kommunikation i et patientforløb).

  • Laboratoriesvar.

  • Patologisvar.

  • Advis til kommunerne om for eksempel akut indlæggelse, hjemsendelse og død.

Nu er der kun at håbe, at EPJ snart bliver etableret i større stil på sygehusene, således at vi kan arbejde frem mod fælles patientjournaler til uvurderlig stor fordel for alle og ikke mindst patienterne.

Patientforløbsanalyser

Tværfaglige audit om patientforløb (TAP), der aktivt inddrager patienten, egen læge, praktiserende speciallæge, sygehusafdeling og eventuelt kommuner er en opgave, der helt sikkert vil optage megen tid i PKO i de kommende år. På nuværende tidspunkt er der allerede erfaringer fra Århus, Københavns og Fyns Amter, og der er yderligere designet en database til beskrivelse af ethvert patientforløb. TAP skal i sin funktion beskrive hele patientforløbet - fra patientens første symptom til afslutningen af forløbet.

Styrken ved TAP er blandt andet følgende:

  • Dialogredskab på tværs i sundhedsvæsenet.

  • Læringsværktøj - »Eksemplets magt«.

  • Realistisk virkelighedsbillede.

  • Medinddrager hele patientforløbet.

  • Forudsætning for ændret kultur.

  • Større kreds har ejerskab.

  • Rimelig lave ressourcer i forhold til andre projekter.

  • Måler graden af implementeringssuccesen.

TAP er som instrument blandt andet basis for følgende:

Patientforløbsanalyser

  • Beskriver/præciserer hændelserne i overgangszonerne.

  • Åbenbarer og forbedrer faggruppernes kendskab til hinanden.

  • Beskriver værktøjer til forbedring.

  • Præciserer krav til:

  • Patienten.

  • Praktiserende læge/speciallæge.

  • Sygehus.

  • Kommune.

  • Giver mulighed for at beskrive Det Gode Patientforløb.

  • Giver basis for at opstille rammer/behov for indfrielsen af manglende muligheder/ressourcer.

Den spændende fremtid og realiteterne

Foruden tidligere nævnte bud på de nye opgaver i PKO er der andre, som kunne nævnes - men for os er de omtalte opgaver de mest betydningsfulde opgaver, samtidig med at det er en spændende udfordring for PKO.

Som al anden »brobygning« kræves der en betydelig indsats fra mange eksperter - uden en aktiv indsats fra politisk/fagpolitisk niveau over sygehusledelse, afdelingsledelse, praksiskoordinatorer, praksiskonsulenter til alle praktiserende læger/speciallæger opnås ikke en synlig og resultatskabende PKO.