Skip to main content

Cancer recti-behandling i Danmark

Overlæge Vagn Ove Bendtsen. Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus. E-mail: CSVABE@vestamt.dk

4. nov. 2005
2 min.

Professor Søren Laurberg fremfører i sin leder i Ugeskriftet nr. 5 (2004;166:349) en række interessante spørgsmål og synspunkter angående behandlingen af rektalcancer i Danmark. Jeg har nogle erfaringer, som måske kan bidrage til at belyse en del af problemerne.

Jeg har i mange år arbejdet som kolorektalkirurg og chef for en større kolorektalkirurgisk afdeling i Uppsala-Örebro-regionen, Sverige. Jeg har siden 1988 anvendt TME-teknik ved operation for cancer recti og er akkrediteret kolorektalkirurg som en af de første i Sverige. Min afdeling i Sverige og jeg personligt har gennem adskillige år haft meget lav frekvens af postoperativ infektion, anastomoselækage og peri-operativ mortalitet. Tallene for disse komplikationer har været lave i forhold til de komplikationsfrekvenser, som er dokumenteret på www.ROC.se, hvor man finder kvalitets-databasen vedrørende kolorektalcancer i Uppsala-Örebro-regionen.

Jeg har siden januar 2002 arbejdet i Danmark som kolorektalkirurg. Mine personlige tal for ovenstående komplikationer er nu pludselig meget højere, end jeg er vant til. Hvorfor? Jeg bruger samme teknik og er vel ikke blevet en ringere operatør. Svaret har jeg ikke, men jeg har gjort nogle iagttagelser, som muligvis kan forklare noget af dette.

  1. Der er en meget større andel af befolkningen i Danmark over 50 år, der er rygere, og som har været det i mange år.

  2. Det er mit indtryk, at danskere har et højere dagligt alkoholforbrug end svenskere.

  3. I Sverige deltager anæstesiologerne mere aktivt i den postoperative behandling. Patienterne observeres og behandles postoperativt på intensivafsnit og af intensivspecialister i de første 1-2 døgn.

  4. Der er forskel på den peroperative antibiotikaprofylakse i Danmark og Sverige. I begge lande anvendes antibiotika mod E. coli og anerober. I Danmark tilstræber man en høj koncentration i plasma og interstitialvæsken fra operationens begyndelse og 24 timer frem. I Sverige tilstræber man derimod, at det perikoliske fedt skal være opladet i samme tidsinterval. Kan det være en vigtig forskel?

Det er en god ide at lære af de data vi har, og at lære af dem der har gode resultater.

Det Danske Kolorektalcancerregister (KRC) har nu data på mere end 5.000 patienter.

Kan man ved brug af livsstilsoplysningerne identificere grupper af patienter, som har øget risiko for lækage efter low anterior-resektion og dermed fremover undgå risikable anastomoser ?

I KRC bør man kunne identificere de afdelinger og/eller kirurger, som opfylder kriterierne: lav lækagefrekvens, lav perioperativ mortalitet og lav lokalrecidivfrekvens. Jeg ville ønske, at DCCG kunne meddele disse oplysninger, også selvom man i dag ikke helt sikkert kender resultatet af cancerbehandlingen i det lange perspektiv hos de pågældende. Det ville gøre det muligt at besøge disse kirurger eller afdelinger for at lære af dem.

Indlægget har været forelagt Søren Laurberg, der ikke har kommentarer.