Skip to main content

Christensen V, Sommer B. Socialmedicinsk grundbog: Fra offer til aktør. 3. udgave

Anne-Marie Nybo Andersen

2. nov. 2005
3 min.

Som underviser i klinisk socialmedicin på Københavns Universitet var det med forventning jeg gik til opgaven at læse ovenstående bog. Et supplement til lærebogen i klinisk socialmedicin ville absolut være velkommen.

Bogen tilsigter ifølge forordet at give en indføring i socialmedicinens aktuelle indhold og problemstillinger. Den har fem hovedkapitler: Sygdom i samfundet, Sundhed og sygdom, Opvækst og udvikling, Klinisk socialmedicin og Samfundsforandringer og sundhed. I de første to kapitler, der af omfang dækker mere end halvdelen af bogen, diskuteres forskellige sygdomsbegreber, udviklingen i befolkningens sundhedstilstand i de seneste årtier og hvorledes denne udvikling sætter nye udfordringer til vores måde at forstå helbredsfænomener på. Kapitlet om opvækst og udvikling berører betydningen af påvirkninger i det intrauterine liv for fødselskomplikationer og medfødte misdannelser, og tager i beskrivelsen af børns udvikling udgangspunkt i Erik Erikssons udviklingsteorier fra 1950'erne. De væsentligste sundhedsproblemer i småbarnsalder og skolealder beskrives.

Mens socialmedicin er defineret som læren om sociale årsager til sygdom, sociale følger af sygdom og samfundets foranstaltninger til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og behandling, er klinisk socialmedicin defineret som det lægelige arbejde med individer, grupper eller lokalsamfund på baggrund af socialmedicinens teoretiske viden. Bogens fjerde kapitel dækker i overskrifter de væsentligste temaer i klinisk socialmedicin: det relevante lovgrundlag, førtidspension, sygemeldinger, social pædiatri, socialpsykiatri, alderdommens socialmedicin, samt udstødte grupper. Endelig afsluttes bogen af et kapitel med forfatternes bud på de aktuelle samfundsforandringers betydning for befolkningens sundhedstilstand.

Er bogen så en grundbog i socialmedicin? Jeg synes, at bogen lider af en række svagheder, der gør den uegnet til denne betegnelse. Først og fremmest præges bogen af, at alt for mange emner behandles alt for overfladisk. Eksempelvis omfatter kapitlet om opvækst og udvikling på 50 sider, en skønsom blanding af familiestrukturens ændringer i det sidste århundrede, fødselskomplikationer, barndommens udviklingsfaser, social arv, mønsterbrydere, det kompetente barn, nyere voksenpædagogiske metoder, en hurtig skøjten hen over obstetriske spørgsmål som aborter, svangreomsorg, hjemmefødsler, ultralydsscanning og livsstil i graviditeten, handicappede børn, børnesygdomme og vaccinationer, diarre, luftvejsinfektioner, lus, adfærdsforstyrrelser samt skolebørns helbredsproblemer i form af mobning og misbrug. Bogen lider af en mangel på faktuelt stof; eksempelvis diskuteres argumenter for og imod børnevaccinationer, mens man ikke kan finde oplysninger om børnevaccinationsprogrammet og ej heller henvisninger til, hvor disse oplysninger kunne fås. Man finder ikke eksakte oplysninger som f.eks. betingelser for at oppebære sygedagpenge og varighedsbegrænsningerne for disse. Overalt i bogen savner jeg henvisninger til fakta eller forskning, der kunne underbygge bogens mange påstande. Endelig savner jeg en teoretisk forankring for nogle af de mere overraskende hypoteser, der fremføres, f.eks. om sammenhænge mellem et såkaldt positivt og negativt menneskesyn, livsindstilling og sygdomsbegreber.

Manglen på faktuel viden og den manglende teoretiske forankring gør, at bogen - efter min opfattelse - ikke er velegnet som lærebog i socialmedicin, hverken på lægestudiet eller på pædagogiske og socialfaglige uddannelser. Betegnelsen »Socialmedicinsk debatbog« ville have været mere dækkende, for bogen har mange interessante emner på dagsordenen.

København: Munksgaard Danmark, 2002.

312 sider. Pris: 288 kr.

ISBN 87-628-0277-1