Skip to main content

Cirkulatorisk kollaps hos bodybuilder i forbindelse med anæstesi

♠ Læge Peter Juhl-Olsen. E-mail: peterjuhlolsen@gmail.com Læge Christian Alcaraz Frederiksen. Overlæge Carl-Johan Jacobsen. Professor Erik Sloth Anæstesiologisk Afdeling I, Århus Universitetshospital, Skejby

27. aug. 2010
4 min.

Tak for en meget spændende og lærerig case [1], der tydeligt illustrerer vanskeligheden ved at forudse, hvilke patienter der vil frembyde hæmodynamiske udfordringer under anæstesi. På trods af situationens alvor lykkedes det heldigvis at stabilisere patienten.

Ud fra de beskrevne oplysninger var der forud for operationen ingen grund til at have mistanke om kardiovaskulær sygdom. Følger man European Society of Cardiology's guidelines for præoperativ risikostratificering [2], vil en patient af denne type heller ikke give anledning til kardial udredning.

Alligevel mener vi, at det cirkulatoriske kollaps sandsynligvis var betinget af patientens kardielle status i kombination med anæstesibetinget vasodilatation. Ved den efterfølgende ekkokardiografi er der beskrevet koncentrisk hypertrofi af venstre ventrikel (HVV), men normal uddrivningsfraktion (EF) og ingen tegn på kardiomyopati. Forfatterne konkluderer, at der ikke er nogen oplagt sammenhæng mellem kardial status og det beskrevne kredsløbskollaps.

Vi mener, at det modsatte er tilfældet, da HVV er nært associeret med diastolisk dysfunktion (DD) og dermed kompromitteret fyldning af venstre ventrikel. Vasodilatation medfører blodtryksfald, som kan reducere den koronare gennemblødning. Dette påvirker især de subendokardielle muskelfibre og dermed venstre ventrikels longitudinelle deformering. Samtidig mindskes indløbstrykket til venstre ventrikel (preload), som patienter med DD er meget afhængige af. Scenariet er velkendt ved anæstesi hos patienter med aortastenose og bevaret EF, hvor blodtryksfald ved induktion af anæstesi fordrer tidlig brug af medikamentel vasokonstriktion.

Uanset udløsende årsag(er) understreger casen betydningen af individuel, præoperativ vurdering. Præcis diagnostik af hjertets systoliske og diastoliske funktion kræver avancerede, ekkokardiografiske metoder, men fokuseret ultralyd som f.eks. FATE-protokollen kan på få minutter klarlægge venstre ventrikels pumpefunktion, kammer- og vægdimensioner sammen med betydende patologi som perikardie- og pleuraeksudat m.m. [3]. Kombinationen af HVV og forstørret venstre atrium giver med stor sikkerhed diagnosen DD. Vigtigheden af denne diagnose understreges af, at mere end 50% af patienter med hjertesvigt har isoleret DD med bevaret EF [4].

Anvendelse af fire forskellige, hjertestimulerende farmaka understreger ligeledes vigtigheden af billeddannende monitorering. Kun herved kan man øjeblikkeligt indhente information om de fysiologiske determinanter og dermed sikre mere rationel terapi. Endvidere kan behandlingseffekten følges uden forsinkelse. Dette kan ske ved enten transtorakal eller transøsofageal ekkokardiografi afhængig af operationstypen.



  1. 1. Ravn T, Afshari A,Nielsen JS. Cirkulatorisk kollaps hos bodybuilder i forbindelse med anæstesi. Ugeskr Læger 2010;172:2094-5.

  2. 2. Poldermans D, Bax JJ, Boersma E et al. Guidelines for preoperative cardiac risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery. Eur Heart J 2009;30:2769-812.

  3. 3. Jensen MB, Sloth E, Larsen KM et al. Transthoracic echocardiography for cardiopulmonary monitoring in intensive care. Eur J Anaesthesiol 2004;21:700-7.

  4. 4. Paulus WJ, Tschope C, Sanderson JE et al. How to diagnose diastolic heart failure. Eur Heart J 2007;28:2539-50.

> Svar:

Reservelæge Toke Ravn, Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. E-mail: tokeravn@hotmail.com Afdelingslæge Arash Afshari, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Reservelæge Jeppe Sylvest Nielsen, Anæstesiologisk og Intensiv Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Tak til Juhl-Olsen et al for deres kommentarer til artiklen »Cirkulatorisk kollaps hos bodybuilder i forbindelse med anæstesi« [1]. Juhl-Olsen et al fremfører diastolisk dysfunktion som udløsende årsag til det cirkulatoriske kollaps, men som de selv skriver, er diagnosen ofte stillet ved kombinationen af hypertrofi af venstre ventrikel og forstørret venstre atrium, hvilket patienten ikke havde. Juhl-Olsen et al argumenterer herefter for vigtigheden af diagnosen diastolisk dysfunktion, da 50% af patienterne med hjertesvigt har isoleret diastolisk dysfunktion med bevaret uddrivningsfraktion. Vi er enige i betragtningen om klassiske hjertesvigtspatienter, men hvorvidt disse data gælder for unge, mandlige bodybuildere er ikke undersøgt og derfor noget usikkert.

Jf. ovenstående og diskussionen i artiklen [1] mener vi derfor, at konklusionen fra artiklen bør forblive uændret i form af: »Det har således ikke været muligt at påvise en specifik udløsende årsag til patientens kredsløbskollaps«. Vedrørende afsnittet om kardielle årsager kan vi ikke afvise, at diastolisk dysfunktion af venstre ventrikel kan have været en medvirkende faktor til det cirkulatoriske kollaps, men vi understreger, at patienten ikke fik påvist dilateret venstre atrium eller andre tegn på diastolisk dysfunktion ved postoperativ ekkokardiografi foretaget af en kardiologisk speciallæge.

Monitoreringen af patienten peroperativt med transtorakal eller transøsofageal ekkokardiografi er interessant og rummer meget potentiale, men om en sådan overvågning kunne have ændret patientens forløb er uvist.



  1. 1. Ravn T, Afshari A, Nielsen JS. Cirkulatorisk kollaps hos bodybuilder i forbindelse med anæstesi. Ugeskr Læger 2010;172:2094-5.