Vi har med interesse læst kasuistikken om compartment-syndrom [1] i Ugeskrift for Læger. Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at compartment-syndrom også er beskrevet efter akupunkturbehandling [2, 3]. I det ene tilfælde var patienten i antikoagulationsbehandling [2], og responderede på relevant kirurgisk behandling. I det andet tilfælde var patienten diabetiker og udviklede septikæmi, der i øvrigt svandt ved operation og relevant antibiotisk behandling. I begge tilfælde var der givet akupunktur på underbenet. Akupunktur på underbenet bliver hyppigt anvendt specielt ved...