Content area

|

Coronapas: tekniske problemer forude

Jo flere vidtgående formål coronapasset skal have, desto større krav bør der stilles til datakvaliteten. Derfor skal det tænkes ind allerede nu, hvordan borgere enkelt kan få rettet fejl.
Forfatter(e)
Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge, Ishøj, e-mail: thomasbirk@dadlnet.dk & Peter Kamp Busk, ph.d., lektor i medicinalbiologi, Roskilde Universitet. INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Et dansk coronapas er sendt i lynudbud og forventes at få en rolle ved genåbningen af Danmark, særligt når det gælder rejser, men også ved adgang til festivaller, superligafodbold, koncerter m.m. Coronapasset skal udformes som en mobilapp og skal dokumentere vaccination og coronatestsvar fra PCR- og lyntest samt immunitet fra eventuel overstået smitte. Passet er allerede blevet kritiseret for at kunne splitte danskerne og for næppe at kunne redde konkurstruede erhverv, idet den faktiske kundegruppe trods et sådant pas vil være begrænset sammenlignet med en situation, hvor der åbnes for alle.

Den tekniske udformning, derimod, har endnu ikke har mødt den store kritik, men også den indebærer en række udfordringer, som bør tages i betragtning nu. Problemet er, at den tekniske løsning ikke er så enkel, som den lyder. En forhastet løsning kan derfor hurtigt blive en dyr og dårlig fornøjelse.

Belært af »Smittestop-app«, som allerede i dag har forsøgt at samle nogle af de samme oplysninger, vil der gå tid med softwareproblemer, inkompatible softwareplatforme, registreringsproblemer med vacciner og med test fra forskellige udbydere. Det er således en reel mulighed, at passet ikke kommer til at virke tilfredsstillende for alle, før pandemien er overstået. Er coronapasset så overhovedet relevant?

Derudover viser erfaringer, at data ofte er fejlbehæftede. Hvis passet skal fungere efter hensigten, vil det være nødvendigt at sikre en løsning, som tillader den enkelte borger at få rettet fejl. Data om vaccinationer findes i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Mange praktiserende læger vil kunne nikke genkendende til, at fejl og mangler i DDV er hyppige, selvom man ved COVID-19-vaccination nok kan forvente højere datakvalitet end normalt. Fejl i DDV skyldes almindelige tastefejl, som ikke kan undgås, når mange vacciner registreres, men kan også opstå, fordi indtastning af vacciner i DDV ikke altid er helt enkelt.

Når det gælder testsvar, findes der også fejl. En læge oplevede eksempelvis i efteråret, at fem ud af ti coronatest, som hans familie fik taget, blev væk, og blandt forfatterne til denne artikel har den ene oplevet, at to prøver taget i egen familie på samme måde er bortkommet. Samtidig giver falsk-positive kviktest allerede nu problemer på efterskoler, og problemer med falsk-positive testsvar ved brug af kviktest i befolkningsgrupper med lav forekomst af COVID-19 blev allerede beskrevet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tilbage i november [1].

Problemer med datakvalitet er dog kendt fra mange andre områder. Uden at kunne lave en 1:1-sammenligning med fejl i andre sundhedsregistre kan det nævnes, at fejl generelt er udbredt. I centrale danske sundhedsregistre har man set, at 10-15% af personer med type 2-diabetes slet ikke har diabetes [2], og at en tredjedel af registrerede medfødte hjertefejl slet ikke er korrekte [3]. Fra et internationalt studie med patienter fra 20 lande så man, at 61,9% af KOL-diagnoser kan være falsk-positive [4]. Blot som et kuriosum kan nævnes, at det blandt andet er fejl i Bygnings- og Boligregistret (BBR), som har givet store problemer for SKATs system til ejendomsvurderinger. For slet ikke at nævne teleskandalen, hvor fejlagtige teledata er skyld i, at mere end 10.000 sager om alvorlig kriminalitet skal gennemgås. Fejl er forventelige og skal håndteres, når man foretager omfattende registreringer som det, der skal til for at lave et funktionelt dansk coronapas.

Derfor skal datagrundlaget med høj kvalitet sikres, og der skal sikres mulighed for, at danskere kan få rettet fejl i deres eget coronapas. Det nytter ikke noget bare at slå problemet hen nu, for selvom der eventuelt kun er tale om procentuelt få fejl, kan danske borgere fremover risikere uretmæssigt ikke at få indrejse i andre lande og ikke at få adgang til begivenheder på baggrund af eventuelle fejl.

Jo flere vidtgående formål coronapasset skal have, desto større krav bør der stilles til datakvaliteten. Derfor skal det tænkes ind allerede nu, hvordan borgere enkelt kan få rettet fejl. Det kan ikke forventes, at alle fejl kan rettes, inden passet tages i brug. Det nuværende internationale gule vaccinationskort på pap er et eksempel til efterlevelse. Vaccinationskortet virker fint internationalt. Ved gul feber-vaccine opdages eventuelle fejl umiddelbart og rettes meget simpelt, blandt andet fordi den ansvarlige for fejlen fremgår ved underskrift.

I science fiction-filmen »Sleeper« fra 1973 er dette et gennemgående tema med nogle politifolk, der har et meget avanceret laservåben. Hver gang de prøver at skyde våbenet af, går det galt: Det eksploderer, det skyder ikke, vognen bag våbnet eksploderer m.m. Det særlige ved denne science fiction-film er, at den smarte teknologi ikke virker. Måske er det den til dato mest realistiske science fiction-film. Manglende funktion er en vigtig etisk overvejelse ved ny teknologi.

Derfor bør problemer med datakvalitet og smidig borgeradgang til rettelse af fejl adresseres, før et coronapas kan bringes i brug.

Referencer

  1. European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC). Options for the use of rapid antigen tests for COVID-19 in the EU/EEA and the UK. www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/options-use-rapid-antigen-tests-covid-19-eueea-and-uk (19. nov 2020).

  2. Greibe T. Fejlkodning af diabetes II og datafangst – eller de 10 små cyklister med sukkersyge, der endte med at være 8½. Månedsskr Almen Praksis 2014(8).

  3. Ellesøe SG, Jensen AB, Ängquist LH et al. How suitable are registry data for recurrence risk calculations? Validation of diagnoses on 1,593 families with congenital heart disease. World J Pediatr Congenit Heart Surg. 2016;7:169-77.

  4. Sator L, Horner A, Studnicka M et al. Overdiagnosis of COPD in subjects with unobstructed spirometry: a BOLD analysis. Chest 2019;156:277-88.

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer