D-vitamin-mangel

I et indlæg i Ugeskrift for Læger (2004;166:3314) spørger Karl Favrbo, hvorfor man ikke vil gøre noget reelt ved D-vitaminmanglen i den danske befolkning. I hans indlæg henviser han til en rapport, skrevet af en arbejdsgruppe nedsat af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (nu Danmarks Fødevareforskning).

Karl Favrbo skriver bl.a., at man skulle vente, at den danske rapport fastlægger anbefalede normer svarende til komitteens angivelser. Her henvises til en komité nedsat af Europakommissionen, som har fastlagt den øvre sikre grænse for vitamin D-indtagelse. Dertil må understreges, at den øvre sikre grænse og anbefalingen er to helt forskellige ting. Øvre sikre grænser er værdier, som ikke bør overskrides heller ikke for et enkelt individ, mens anbefalinger er den indtagelse, en gruppe gennemsnitligt bør tilstræbe at få. Følgelig skal vi ikke anbefale noget, der kommer i nærheden af den øvre sikre grænse.

Det er endvidere ikke korrekt, at vi anbefaler en øgning fra 5 til 7,5 mg. Denne øgning er fastlagt af gruppen bag de Nordiske Næringsstofanbefalinger og ikke af arbejdsgruppen. Vi er dog enige i denne øgning, men det har ikke været vores formål at diskutere denne. Formålet med arbejdsgruppen har derimod været at diskutere, om der var behov for bestemte tiltag for at øge vitamin D-indtagelsen i befolkningen som helhed og i særlige risikogrupper.

Vi finder, at vores forslag om målrettet berigelse af kosten (det vil i praksis sige obligatorisk berigelse), således at befolkningens indtag generelt kommer op på 7,5 mg i gennemsnit, er meget vidtgående og absolut viser, at vi som forskere gerne vil påvirke politikerne til at gøre noget ved det lave vitamin D-indtag i befolkningen. Forslaget er kontroversielt, fordi vi ikke er i stand til at bevise, at dette vil nedsætte sygeligheden i befolkningen, vi kan kun formode, at det vil have en positiv effekt.

For de ældre og plejehjemsbeboere har arbejdsgruppen vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt med et indtag på 7,5 mg pr. dag, men at et tilskud på 10 mg henholdsvis 20 mg vil kunne nedsætte forekomsten af fald og af frakturer i disse grupper med 20-30%. Det er det resultat, undersøgelser har vist, at man kan opnå ved at øge vitamin D- og evt. kalciumindtagelsen. Da der er mange årsager til osteoporose, må man sige, at det er et relativt stort fald, man kan opnå alene ved kosttilskud. Der er ikke belæg for, at et større tilskud af vitamin D vil kunne forebygge flere frakturer. Vi nævner endvidere, at oplysningskampagner alene sandsynligvis vil have ringe effekt, og foreslår, at man henvender sig direkte i brev til de ældre hjemmeboende, om muligt med tilbud om gratis at hente vitamin D-tabletter på apoteket.

Det er nu op til Fødevarestyrelsen og i sidste ende politikerne, om der overhovedet skal gøres noget for at forbedre vitamin D-status i den danske befolkning og i så fald, hvad der skal gøres.