D-vitamin - quo vadis?

Ikke kun lave, men også høje niveauer af D-vitamin i blodet har vist sig at være korreleret med en øget risiko for prostatacancer. Det gør Karl Favrbo opmærksom på i sit debatindlæg i Ugeskriftet fra den 29. marts (2004;166:1346-7).

Overlæge Lars Hyldstrup bekræfter i sit svar, at D-vitaminer i laboratorieforsøg har en hæmmende effekt på væksten af nogle tumorceller, hvilket muligvis kan forklare, at mangel på D-vitamin øger kræftrisikoen. Men hvorfor skulle en høj D-vitamin-status øge risikoen for prostatacancer?

I debatindlæggene søges forklaringen udelukkende i de karcinogener, som muligvis optages samtidig med D-vitaminerne. Kan det ikke også skyldes selve D-vitaminet?

D-vitamin i høje doser er teratogent i dyreforsøg, og langvarig indtagelse af doser på over 50 mikrogram menes at kunne have skadelige effekter på mennesker [1].

At fedtopløselige vitaminer ikke må indtages i ubegrænsede mængder, er alment kendt. Vi har jo måttet sande det med betacaroten, at et vitamin, som i naturlige doser menes at beskytte mod kræft, kan øge risikoen, hvis det gives som enkeltstof i høje doser [2].

D-vitamin er et hormon, der virker via receptorer. Forfatteren af den nye undersøgelse lægger selv op til, at for høje doser D-vitamin eventuelt medfører resistens og derved nedsættelse af den positive effekt af D-vitamin.

Karl Farvbo har i tidligere indlæg anbefalet indtagelsen af høje doser D3-vitamin, i første omgang til sklerosepatienter, men så 100 mikrogram daglig generelt [3]. I sit nyeste debatindlæg anbefaler han, at D3-vitamin-tilskuddet indtages renset for karcinogener.

I sammenhæng med sklerose har jeg før givet udtryk for min anderledes holdning. Scleroseforeningen bad mig skrive en kostvejledning - hvilket jeg gjorde [4], velvidende at jeg bevægede mig ud på blød bund, og at jeg ville få kritik. Jeg forsøgte at nå frem til nogle brugbare og videnskabeligt forsvarlige råd om kost og vitaminer ved at gennemgå den videnskabelige litteratur kritisk - ud fra en medicinsk baggrundsviden. Opfølgende bekræfter en lige for nylig publiceret undersøgelse teorien om, at D-vitamin-tilskud i doser på 10 mikrogram og derover (forstået som doser, der findes i almindelige multivitaminpiller) kan have en skleroseforebyggende effekt [5]. Samtidig er det beskrevet, at sklerosepatienter tilhører en risikogruppe med øget afkalkning.

Derfor er det efter min mening fornuftigt, at anbefale 10-20 mikrogram D-vitamin-tilskud daglig - men ikke helt op til 100 mikrogram.

Den nye undersøgelse om prostatakræft og D-vitamin bekræfter mig i min kritiske holdning over for ekstremt høje doseringer. Og hele debatten bekræfter mig i, hvor vigtigt det er, at vi læger blander os og giver patienterne faglig information, også om vitaminer. Syge mennesker er ellers et nemt bytte for kuriøse anbefalinger.

Indlægget har været forelagt Lars Hyldstrup, der ikke har kommentarer.