Da der gik ideologi i forebyggelsen

I kronikken »De svage har også ret til at vælge« (Politiken 28.10.2009) skriver Jakob Axel Nielsen: »Hvordan oplyste frie voksne mennesker indretter sig, må nu engang være deres egen sag og deres personlige ansvar«. Jakob Axel Nielsen er en fantastisk rollemodel, når det gælder at efterleve de ord, som Anders Fogh Rasmussen lagde frem i sin nytårstale ved indgangen til 2007: »Vi bør hver især forebygge livsstilssygdomme, bl.a. ved sund kost og motion«. Det var nemlig en beundringsværdigt slank, fit og hurtigtløbende sundhedsminister, jeg mødte ved indvielsen af det første sundhedsspor i Valby Hegn i sidste uge.

Det er offentligt kendt, at den kur, som ministeren med egne ord kalder »rejsen ned«, er taget i selskab med sundhedscoach Chris MacDonald. Jakob Axel Nielsen har flere gange forsøgt at tabe sig uden held, men med hjælp fra Chris er det lykkedes. Nu er der imidlertid mange grunde til, at »de svage«, der ifølge ministeren »også har ret til at vælge«, ikke vil kunne bruge ministerens metode med personlig sundhedscoach til at ændre livsstil.

Det gør måske heller ikke så meget, for ifølge ministeren går det meget godt. Han skriver:

»Kendsgerningerne er imidlertid, at andelen af rygere inden for de sidste 25 år er faldet fra næsten halvdelen af befolkningen til nu omkring 23 pct., og at pilen fortsat peger nedad. Kendsgerningerne er, at stadig flere dyrker motion, fitnesscentrene blomstrer, og den økologiske bølge er skyllet ind over os«.

Kære Jakob Axel Nielsen du har brug for en coach, ikke blot når det gælder din egen sundhed, men også når det gælder nationens. Der er færre, der ryger, men samlet ryges der næsten lige så meget tobak i dag som for 10-15 år siden. Ganske vist har de højtuddannede kvittet smøgerne, så tobaksforbruget i dag er koncentreret hos »de svage«. Og vi ryger mere end befolkningen i de lande, vi sammenligner os med. Med hensyn til den økologiske bølge mangler vi vist at få dokumenteret sundhedsværdien, og »de svage« køber i øvrigt ikke den slags. Jovist er der flere og flere, der går i fitnesscentre, men der er samtidigt flere og flere, der er meget fysisk inaktive.

Regeringen vasker sine hænder. Ansvaret for folkesundheden tørres først af i manifester om personlig frihed og ansvar og lægges dernæst bekvemt ud til kommunerne. Regeringens forebyggelsesplan består af luftige løfter om informationskampagner og oplysning samt appeller til virksomheder og reklamebranchen om at udvise medansvar for folkesundheden.

At satse på, at dansk industri udvikler sig til filantropiske foretagender, er en sårbar plan for folkesundheden. Sundhedsministeren har fået hjælp til selvhjælp og styr på selvkontrollen - tillykke med det! Det udelukker ikke, at han bakker op om strukturelle tiltag og lovgivning, der gør det sunde valg mere tilgængeligt for alle. Der er dokumentation for, at man kan regulere sig til en hel del sundhed. Hvis politikerne ville lade holdning udspringe af viden, kunne vi nå langt.

Men der er gået ideologi i forebyggelsen. Det er ikke bare ærgerligt. Det er dyrt. Og det kommer til at koste menneskeliv.