Dansk arbejdsmedicin er forsikringsmedicin

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

De arbejds- og miljømedicinske klinikker blev egentlig etableret, fordi de skulle forebygge [1], men til daglig kommer der sjældent noget væsentligt ud af undersøgelserne. Hovedindholdet i klinikkernes arbejde er og har altid været arbejdsskadeerstatningssager, altså forsikringsmedicin. Det ønskede ingen, men sådan er det blevet. Langt de fleste patienter kommer simpelt hen for at få en arbejdsskadeerstatning. Klinikkerne undersøger dem, skønner over eksponeringen og fremskaffer dokumentationen.

Der foretages for det meste anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. Det medfører altid rejsning af arbejdsskadeerstatningssag uanset sagens indhold (Arbejdsskadestyrelsen er nemlig akkordlønnet og finansieres af forsikringsselskaberne). Styrelsen sender automatisk en kopi til Arbejdstilsynet, men det tjener hovedsagelig statistiske formål, da Arbejdstilsynet sjældent reagerer i konkrete tilfælde. Og anmeldelse kan og har altid lige så godt kunnet foretages af egen læge, af fagforeningen (som ofte i forvejen er involveret) eller for den sags skyld af patienten selv. Det sker engang imellem, at klinikkerne aflægger virksomhedsbesøg, men de kan ikke give påbud, kun rådgive.

Efter anmeldelse henviser Arbejdsskadestyrelsen i meget stort omfang patienterne til privat speciallægeerklæring hos de hospitalsansatte arbejdsmedicinske speciallæger (som derved kan opretholde en betydelig ekstraindkomst - for mit eget vedkommende 505.000 kr. ud over overlægelønnen i 2009), også selv om patienten i forvejen er undersøgt ved en arbejdsmedicinsk klinik, ja endda selv om det var denne klinik og samme speciallæge, der anmeldte til Arbejdsskadestyrelsen og medsendte sin journal! Bureaukratiet lever og har det godt.

Er forsikringsmedicin så væsentlig en hospitalsopgave, at det berettiger eksistensen af selvstændige afdelinger?