Dansk medicinhistorisk årbog 2001

Katastrofer, krigsfangers rettigheder, forholdet mellem arabiske og vestlige lande, samt verdensomspændende konflikters frygtelige konsekvenser for enkelte mennesker er sørgeligt nærliggende overskrifter for året 2001. Men det er også fire af de temaer, der bliver behandlet i samme års Dansk medicinhistorisk årbog. Ved et sammentræf, de fleste sikkert helst ville have været foruden, peger årbogen dermed på en af historieforskningens vigtigste funktioner: perspektivering af nutiden. Og det er også for bedre at kunne håndtere den daglige strøm af informationer om sygdom og sundhed, at ansvarshavende redaktør Henrik Permin mener man skal bruge tid på medicinens historie.

Hvis medicinhistorien på denne måde skal fungere som en platform, hvorfra nutiden kan vurderes, må man være villig til at problematisere og stille spørgsmål til den viden, man vil være klogere på. Hvis fortiden blot kommer til at tjene som anledning til at præsentere nutidens viden, mister analysen sin perspektiverende effekt. Og det er en af grundene til, at flere af bidragene til årbogen ikke har den virkning, redaktørerne stræber efter.

Årbogen falder i to dele. I den første del bliver en række interessante emner taget op, men generelt skuffer bidragene ved ikke at forsøge at vise, hvorledes nutidens viden er betinget af fortidens hændelser. Et eksempel er Torben Ishøjs beskrivelse af den store togulykke på Gentofte Station i 1897. Artiklen giver et interessant billede af datidens lægelige beredskab i katastrofesituationer, men afsluttes med en meget lidt historisk præsentation af patologiske stressreaktioner. Læseren får hverken et indtryk af, hvordan datidens læger opfattede de psykologiske reaktioner hos ofre og øjenvidner, eller hvordan nutidige begreber er formet af tidligere observationer. En undtagelse er Philippe Provencals artikel om omformningen af den græske farmakologi, først ved oversættelsen til arabisk i 800-tallet og dernæst fra arabisk til latin i 1100-tallet. Artiklen går på tværs af en kulturgrænse, der udgør et centralt element i vort verdensbillede, men som bremser de fleste historiske undersøgelser.

Årbogens anden del består af omarbejdede indlæg fra sidste sommers vellykkede Nordiske Medicinhistoriske Kongres, og blandt disse er der mest at hente, hvad angår perspektivering af nutiden. Lis Suhr undersøger med udgangs-punkt i nylige ændringer i sygeplejerskeuddannelsen, hvordan stereotyperne i uddannelsens informationsmateriale har forandret sig i takt med ændringer i kvinders syn på sig selv. Mest interessante er de to teknologihistoriske studier af Bengt W. Johansson og Jan Eric Olsén, der ser på henholdsvis elektrokardiografiens udvikling og den stigende brug af elektriske instrumenter i medicinen gennem 1800-tallet. Artiklerne supplerer hinanden ved i det første tilfælde at fortælle snævert om den tekniske udvikling i forsøget på at fremstille hjertets funktion grafisk, og i det andet bredt om de kulturhistoriske implikationer omkring indførslen af ny medicinsk teknologi. Her bliver man klogere på sig selv, hvad enten man er læge eller ej, og medicinhistorien kan i disse tilfælde med rette kræve tid og plads i en travl hverdag.

København: Henrik Permin, Epidemiklinik M5132,

H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

264 sider. Pris: 200 kr.

Søren Bak-Jensen