Dansk Selskab for Intern Medicin fylder 100 år – en ronkedor eller fortsat en aktør?

Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) blev stiftet den 7. januar 1916 i København. Selskabets formålsparagraf var: at fremme det videnskabelige studium af den interne medicin.

I forbindelse med 50-års jubilæet for DSIM publicerede Lægeforeningen i Bibliotek for Læger i 1966 en bog om selskabets historie. I forbindelse med 75-års jubilæet udgav Bibliotek for Læger en oversigt over årene 1966-1991. I år fylder Dansk Selskab for Intern Medicin 100 år. Det er vel på sin plads med en status.

Den interne medicin har over de seneste 100 år gennemgået en markant udvikling, og konsekvenserne ses både i videnskaben og behandlingen, men i lige så høj grad på uddannelsen og arbejdsstrukturen. Denne udvikling kan stilles over for formålet med DSIM og bør give stof til eftertanke.

Et højt respekteret selskab – engang

Da DSIM blev oprettet, så lægestanden og sygehusvæsenet helt anderledes ud, end de gør i dag. DSIM var et vigtigt, højtrespekteret selskab, hvor der afholdtes videnskabelige møder og blev diskuteret medicinske problemstillinger af tidens fremmeste eksperter.

Trods DSIM som samlingspunkt for internisterne var der allerede ved selskabets oprettelse fokus på behovet for grenspecialer, men det var hele tiden i lyset af et behov for den brede interne medicin. Således nævner professor, dr. med. Kurt Iversen i forordet til 50-års skriftet: »Vi må forudse en yderligere opdeling af den interne medicin med oprettelse af flere grenspecialer og formentlig også nye videnskabelige datterselskaber i de kommende år«. »Midt i denne udvikling vil et videnskabeligt selskab som DSIM stadig have en stor mission ved at holde sammen på faget og fagets udøvere. Det må for selv den mest specialiserede internist være nødvendigt stedse at holde sig orienteret om, hvad der i øvrigt sker inden for moderdisciplinen« [1].

Selv om selskabet fra starten både skulle formidle videnskab og varetage henvendelser vedrørende uddannelse m.m., så er det tydeligt, at det er den videnskabelige del, der fylder mest i selskabets første 50 år. I dette tidsrum afholdes således 459 videnskabelige møder i DSIM. Dette ændrer sig over de næste 25 år og i særdeleshed i de 25 år frem til i dag.

I udgivelsen fra 75-året for DSIM fremføres det, at: »Mange opgaver vedrørende uddannelse, planlægning, administration og udvikling blev pålagt selskabet … fra Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet om hospitalsvæsenets fremtidige udvikling og den interne medicins placering, om specialisering o.a.« [2]. Det er meget tydeligt, at fokus fra 1966 til 1991 går væk fra videnskaben og over i fagpolitiske udmeldinger. Allerede på dette tidspunkt har oprettelsen af grenspecialer og ny medicinsk viden store konsekvenser for DSIM's rolle som videnskabeligt centrum. Trods denne udvikling var DSIM på dette tidspunkt stadig en central aktør i dansk intern medicin.

DSIM har stadig en rolle

Hvor står DSIM i dag?

DSIM er i dag en paraplyorganisation for de ni internmedicinske grenspecialer. Flere formålsparagraffer er kommet til, men DSIM's rolle synes at være svundet.

Er det så tid til at nedlægge DSIM og acceptere, at selskabet er blevet erstattet af ni grenspecialer?

Som videnskabeligt selskab har DSIM udspillet sin rolle. Med den tiltagende specialisering har interessen for den brede interne medicin haft trange kår, og videnskabelige præsentationer finder i dag sted i de enkelte selskaber. Intern medicin eksisterer ikke længere som speciale og selv om hoveduddannelserne hedder intern medicin/grenspeciale, så er fokus ofte rettet mod grenspecialet. Endelig har DSIM ikke samme pondus i samspillet med Sundhedsstyrelsen og ministerierne.

Har DSIM udspillet sin rolle helt og aldeles? Er det forbi med den koordinerende brede internist? Nogen kan synes det, men så alligevel! I et sundhedsvæsen, hvor specielt de akutte patienter er karakteriserede ved at være multisyge, kan det undre, at der ikke skulle være brug for dygtige internmedicinere. For nyligt stod at læse i Ugeskrift for Læger, at lægelige direktører på en række af landets akutsygehuse mærker de afledte konsekvenser af specialeplanen [3]. Essensen er en svigtende interesse for størstedelen af de akutte patienter med problemstillinger, der kræver et tæt samarbejde mellem forskellige grenspecialer. Patienter, der ikke opfylder kriterierne for et enkelt speciale, men for flere specialer på en gang. Disse patienter fylder nogle akutsygehuse og tydeliggør, at behovet for internisterne fortsat er til stede.

Stigende interesse for intern medicin

I DSIM-regi har vi haft flere henvendelser fra speciallæger, der har ønsket at deltage i DSIM's nye kursus »De 8 selskabers kursusdag«. Dette kursus indeholder undervisning i internmedicinske tilstande i otte (af de ni) grenspecialer. Kurset er for læger i hoveduddannelse og ikke for speciallæger, men henvendelserne viser en klar interesse for den interne medicin og er et udtryk for et behov for bredde i den medicinske viden.

Der er ingen tvivl om, at grenspecialerne er kommet for at blive. Vi kan ikke vende tilbage til tidligere tider, det er der ingen, der ønsker, og med den udvikling, der har været inden for den interne medicin, er det ikke en mulighed. Men trods en accept og forståelse for oprettelse af grenspecialerne og specialisering, har der over de seneste årtier fortsat været fokus på den brede interne medicin. Således ændrede speciallægekommissionen fra 2000 specialet intern medicin til ni specialer med præfikset »intern medicin«. Forudsætningen for dette var ifølge kommissionen »at samtlige speciallæger inden for det intern medicinske område gennemgår en fælles intern medicinsk grunduddannelse (common trunk) af et sådant omfang, at de uanset speciale er i stand til at varetage dels det akutte medicinske beredskab og dels visitationen ved en funktionsbærende enhed« [4].

Den multisyge patient ladt i stikken

I udmeldingen fra Speciallægekommissionen ligger en bekræftelse af kapaciteten i de ni grenspecialer til at varetage akutte og mindre akutte tilstande inden for alle dele af den interne medicin. Den viden, der rummes i grenspecialerne, er al rigelig til at varetage arbejdet med disse patienter. Kompetencerne er til stede og skal blot finde en vej til at samarbejde og nødvendiggør ikke nye løsninger i form af nye specialer.

Grenspecialerne har været i fokus igennem de seneste 25 år og har tiltrukket sig den interne mediciners interesse, mens interessen for at opretholde den brede medicinske viden er trådt i baggrunden. Denne udvikling, den lægelige prioritering af grenspecialerne, har højnet behandlingskvaliteten for store grupper af deciderede specialepatienter, men har samtidig ladt den multisyge, akutte medicinske patient i stikken.

Flere grenspecialer har over de seneste 25 år overvejet at træde ud af DSIM og væk fra arbejdet med de multisyge medicinske patienter. Men patienterne er der, og de overlapper i betydeligt omfang i deres problemstillinger. Behandlingen af disse patienter kan ikke løses af et enkelt speciale, det kræver, at alle byder ind, men kompetencerne til at varetage denne opgave er til stede i specialerne. Der er stadig behov for den koordinerende internist. Selv om DSIM's rolle i nogle år har været under beskydning, ligger her den fortsatte berettigelse for selskabet, blandt andet som en aktiv drivkraft i forsøget på at opnå det bedst mulige samarbejde mellem grenspecialerne, således at den akutte uafklarede patient ikke efterlades i et vakuum. Hermed er der lige så stort et behov for fællesskabet i DSIM i dag (for moderdisciplinen), som der er behov for subspecialisering, og deri ligger udfordringen og arbejdet for DSIM i årene fremover.

Kære Dansk Selskab for Intern Medicin. Tillykke med fødselsdagen. God arbejdslyst – lad os løfte i flok.