Dansk sundheds-forstyrrelse

Sundhedsstyrelsen har ifølge loven pligt til at skride ind, når der er mangler på sundhedsområdet, og har netop politianmeldt 25 forhandlere af e-cigaretter [1]. Er vi vidner til en fornuftig og handlekraftig reaktion, eller kunne indsatsen være mere hensigtsmæssig?

Sundhedsvæsenets kvalitet opgøres internationalt med levetiden, og Sundhedsstyrelsen har i en opgørelse konstateret, at danskernes levetid er lavere end samtlige af de lande, som vi normalt sammenligner os med [2]. WHO’s opgørelse fra 2013 placerer dansk levetid på en 37.-plads, der er foran Cuba, men bagefter Costa Rica [3].

En anden måde at opgøre sundhedsvæsenets kvalitet på er gennem antallet af klasse 1-fejl. Disse fejl opgøres af patologen efter obduktionen og er til stede, når patienten er død, selvom det kunne være undgået. En metaanalyse dokumenterede, at 9% af patienterne i kapellet havde været udsat for en klasse 1-fejl [4]. I Danmark obduceres under 5% af patienterne, og vi risikerer derfor, at 95% af sundhedsvæsenets alvorligste fejl ikke opdages [5].

Når sundheden styres fornuftigt og målrettet mod oplagte udfordringer, kan der opnås forbløffende resultater, og vores skandinaviske nabolande ligger højt på WHO’s liste over levetid.

Sundhedsstyrelsen har netop handlet og politianmeldt forhandlere af e-cigaretter, da de kan have overtrådt lovgivningen. De nævnte forhandlere er dog hverken anmeldt for at forstyrre sundheden i Danmark eller at have skadet borgerne.

Således handler Sundhedsstyrelsen, når andre udgør potentielle og ulovlige trusler mod sundheden i Danmark, men samtidig er dens egne, reelle resultater lige lovligt ringe. Det er fint, når Sundhedsstyrelsens værner om sundheden i Danmark, men ville det ikke være bedre, hvis man skabte resultater på niveau med vores nabolande og reducerede antallet af fejl, der bliver begravet?