Datafangst er et redskab til øget kvalitet

I en kronik i Ugeskrift for Læger (2010;172:3058-9) skriver praktiserende læge Peter Amhild om indførelsen af datafangst og sin frygt for, at det blandt andet vil føre til kontrol af lægen.

Jeg er helt enig med Peter Amhild i, at datafangst aldrig må blive et redskab, som bruges til at kontrollere og overvåge de praktiserende læger med. Men sådan opfatter jeg det heller ikke. Jeg ser det derimod som et redskab, der med stor fordel kan bruges i hver enkelt praksis til at arbejde med kvalitetsudvikling. Det er også de tilbagemeldinger, der kommer fra de ca. 400 læger, der nu anvender systemet, samt fra de mange flere, som har fået det demonstreret af Henrik Schroll, hans medarbejdere i DAK-E IT eller af kolleger.

Jeg ser et særligt spændende perspektiv i at kombinere den kvalitetsforbedring, som anvendelsen af datafangst kan give i den enkelte klinik, med en udbygning af vores efteruddannelse, hvor de rapporter, klinikkerne får tilbage fra kvalitetsdatabasen om egne resultater, kan anvendes. På den måde går vi målrettet efter at sikre alle praktiserende læger et konstant opdateret fagligt fundament. Det er det, vi er endt med at kalde struktureret efteruddannelse.

Hvis vi kan etablere et øget efteruddannelsestilbud, som er regionalt rodfæstet, og hvor de deltagende lægers egne data fra egne klinikker indgår i alle relevante kurser, vil vi stå med et unikt system til vedligeholdelse af almen praksis' faglige niveau.

Selvom PLO's bestyrelse også er opmærksom på de potentielle risici ved en generel udbredelse af datafangst, er der enighed om, at systemet har store fordele, som klart opvejer ulemperne.