Skip to main content

Datafangstprojekt presser kerneydelsen

Læge Knud Jacobsen, Eidi, Færøerne, E-mail knud.j@dadlnet.dk. Interessekonflikter: Ingen

10. dec. 2010
2 min.

Lars Rytter skriver i Ugeskrift for Læger (2010;172:3357-8) »Jeg forstår ikke udsagnet om, at [datafangst] ,undergraver den almen medicinske profession`«. Det vil jeg gerne forklare.

I almen praksis bedriver vi almen medicin plus en hel del andre ting.

Almen medicinens kerne er et analysearbejde der kan beskrives i tre felter:

1. afklaring sammen med patienten af patientens opfattelse af sit problem,

2. afklaring af de medicinske og psykologiske elementer i problemet som lægen ser det, og

3. sammen med patienten at formulere en handleplatform, som patienten finder meningsfuld, og som lægen fagligt kan stå inde for.

Dette er det centrale i vores speciale. Med tiden har vi fået mange andre opgaver, kørekortsattester, vaccinationer, sygemeldinger, you name it, og så varetager vi en meget stor del af organspecialernes behandling som f.eks. af diabetes. Jeg tror, vi alle sammen er enige i, at når vi påtager os sådan en opgave, skal det gøres ordentligt, og fuld respekt for Lars Rytters arbejde med sikring af kvaliteten i diabetesbehandlingen. Af andre tilsvarende projekter kan nævnes teledermatologien, som jeg selv er meget optaget af. Og lad os få flere erfaringer frem. Der er i øvrigt ingen grund til at lave central datafangst for at lave kvalitetssikring, det er bare om at komme i gang!

Men at lade et organspecielt projekt få så stor plads i faget, vil uvilkårligt presse kerneydelsen; det bliver alt for let både for kolleger og politikere at få den opfattelse, at kontrol af diabetes og andre organsygdomme er en kerneydelse for os. Det er det, vi er nogle, der er meget bange for vil ske med datafangstprojektet.

> Svar:

af: Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund/ DAK E. E-mail: lrytter@dadlnet.dk. Interessekonflikter: Ingen

Vi er jo enige om de almenmedicinske grundværdier i mødet med den enkelte patient - værdier, som ikke kan erstattes af it-løsninger.

Men ligesom du er optaget af fortsat at udvikle vores fag f.eks. med teledermatologi - mener jeg, at fuldautomatisk overblik over hele min praksispopulation - hvor vi nu har 32 rapporter liggende om forskellige sygdomme - kun kan være en støtte til den forsatte udvikling.

Personligt er jeg meget fascineret af, at dette kvalitetsarbejde rent faktisk får fat i en gruppe svage borgere, som ikke selv kan tage vare på deres egen kontrol. Det er vist de færreste kolleger, som uden hjælp fra støtteværktøjer får dette gjort.

Jeg er jo helt enig i, at almen praksis ikke skal være et diabetesambulatorium - men det er jo den ulyksalige forløbsydelse, som er knyttet an til diabetes, som giver dette monofaglige signal.