Skip to main content

De 10 Henrik Villadsen: Logik for læger

"Det er ikke den ensomme ulvs triumf, tværtom er det resultatet af et stort gruppearbejde med et klart fælles mål om at forbedre kvalitet i alle dets aspekter." Hospitalsdirektør Henrik Villadsen slår et slag for fælles mål i sundhedsvæsenet.

Henrik Villadsen, Hospitalsdirektør, OUH

17. jan. 2014
2 min.

Det kan være svært at navigere i sundhedsvæsenet. Det skyldes måske, at de fleste foretrækker at stå ved roret og al den trafik omkring de centrale styringsmekanismer giver til tider en noget usikker kurs. Men der er grund til optimisme for historien om sundhedsvæsenet handler om den evige forbedring. Patienter der tidligere måtte i graven går nu sprællevende omkring og invaliderende sygdomme kan i dag behandles, så livskvaliteten for patienterne bliver mangefold bedre.

De bærende drivkræfter for den evige forbedring er videnskabelige erkendelser, teknologiske gennembrud, professionernes udvikling og politiske ambitioner om sundhed som et helt centralt velfærdsgode. Jeg vil æde mine træsko på, at det bliver endnu bedre fremover for innovationskraften og evnen til at skabe synergi mellem de bærende drivkræfter, er stærkere end nogensinde før.

Tag nu bare det kardiovaskulære områdes enestående triumf. På under en generation har Danmark reduceret den aldersstandardiserede dødelighed med godt 70 % og er nu klassens duks i OECD. Hvem havde dog troet på den succes, da landet stod i problemer til halsen med alenlange ventelister og lunkne kliniske resultater? Det er ikke den ensomme ulvs triumf, tværtom er det resultatet af et stort gruppearbejde med et klart fælles mål om at forbedre kvalitet i alle dets aspekter. Et multiplum af indsatser fra mange grene af sundhedsvæsenet forandrede livet for tusindevis af hjertepatienter.

Men hvorfor synes sundhedsvæsenet så alligevel til tider at være på kollisionskurs. Hvorfor opponerer klinikere ofte mod politiske målsætninger og hvorfor er det svært at omsætte forskningsresultater i daglig klinisk praksis?

Et helt centralt problem er de forskellige logikker og metoder, som skaber legitimitet for beslutninger og handlinger. Fundamentet for sundhedsvæsenet er forskningslogikken, der har til formål at skabe viden mens styringen typisk bunder i kontrollogikken, som har til formål at dokumentere og sammenligne. De to logikker ender ofte på kollisionskurs, men der findes et bindeled nemlig forbedringslogikken. Det er forbedringslogikken, som skaber de største succeser fordi denne logik formår at omsætte viden og mål i daglig praksis.

Logik for læger er at kunne forstå og agere både i forsknings, - kontrol, - og forbedringslogikken. Det kræver akademisk styrke, systemforståelse, godt klinisk håndværk og det man kunne kalde logisk empati, at forstå og tage ved lære af andre aktørers logikker og metoder. Læger bør påtage sig den rolle og det kræver både lederskab, udsyn og mod til at træde ud af sin faglige komfortzone.