DE 10 Lene Agersnap: Velkommen til hestens år

Ifølge kineserne er vi lige gået ud af slangens år. Hestens år startede i begyndelsen af februar måned.

Det blev fejret af over 1 mia. mennesker. Hesten betragtes som et venligt og opfindsomt dyr i modsætning til slangen, som har alle de egenskaber, man intuitivt kan tiltænke dette træske krybdyr, der var årsag til fordrivelsen fra Paradis.

For os, der venter på en bæredygtig overenskomst med RLTN, må det være gode nyheder, at der nu i sol og måne er tegn til forandring. Foreløbig har en ny sundhedsminister set dagens lys.

Tid til at håbe på en fælles dagsorden med bilateral aktiv lytning og fokus på faglighed i et mere ægte sammenhængende sundhedsvæsen i 2014?

For vi skrev jo stadig slangens år, da 1813 fik sin debut som enstrenget adgang til akuthjælp i Region Hovedstaden. Nummeret er muligvis tilfældigt valgt, men ihukommende, at 1813 var året for statsbankerotten og dermed et katastrofalt år for Danmark, kan nummervalget også være en intuitiv genistreg.

2013 blev året, hvor der taltes meget om sammenhæng samtidig med, at det for mange af os oplevedes, som om denne sammenhæng mere og mere forsvandt. Senest er epikriserne i Region Hovedstaden faret vild i computeren, og børnene er udliciteret til pædiaterne mod disses egen faglige anbefaling.

Og i Ugeskrift for Læger kan man læse om en ny ond lægetype: de såkaldte episodelæger, der bevæger sig fra sag til sag i stedet for at favne den hele patient. Men skulle man ikke snarere spørge sig selv, om dette monster mon kunne være selvskabt? Kunne det evt. være en naturlig konsekvens af det regelrytteri, der kvæler det naturlige drive, som de fleste læger har til at følge deres patient – inklusive deres færden i epj?

Hvis man plukker vingerne af et insekt, kan man så derefter undre sig over, at det ikke kan flyve?

I lande omkring os er burn out-raten blandt praktiserende læger femdoblet. Alt tyder på, at den stigende arbejdsmængde i forening med manglende egenkontrol over opgaverne dræber arbejdsglæden.

I Danmark har vi stadig 3.600 praktiserende læger, der ikke er bange for at tage fat. Almen praksis er solidt funderet og ikke nogen døgnflue. Men medindflydelse på opgaverne og midler til at udføre dem er helt centralt. I Region Midtjylland løser almen praksis den enstrengede opgave, som 1813 nu står for i Region Hovedstaden. Allerede nu ved vi, at resurseforbruget i akutklinikkerne i Region Midtjylland er faldet. Hvordan vil det mon gå i hovedstaden?

Men foreløbig er det blot tid at glæde sig over, at slangen er blevet erstattet af hesten. Ud med urent trav og spin, ind med fairplay. Over 1 mia. kinesere kan ikke tage fejl.