De katastrofale følger af manglende indgriben i Irak

En opfordring til at støtte verdenssamfundets bestræbelser på at afvæbne Irak.

En række danske læger tager i Ugeskrift for Læger den 10. februar afstand fra en mulig amerikansk/britisk eller FN-sanktioneret krig i Irak for at sikre uskadeliggørelsen af Iraks masseødelæggelsesvåben med henvisning til risikoen for civile ofre (1).

Hvad er baggrunden for konflikten i Irak? Vesten og nabolandene til Irak - for ikke at glemme irakerne - står over for et regime, som gennem to årtier har forsøgt at erhverve sig masseødelæggelsesvåben, inklusive atomvåben, uprovokeret angrebet tre nabolande, hvor tabet af liv alene i Irankrigen anslås til over 1 million, anvendt giftgas mod sin egen civilbefolkning og gennem årene dræbt over 200.000 kurdere og shia-muslimer i udrensninger. Over 4 millioner irakere er flygtet i eksil.

Irak har ikke - som forlangt af FN's sikkerhedsråd efter Golfkrigen - dokumenteret, at de masseødelæggelsesvåben, Irak bevisligt har været i besiddelse af, er blevet destrueret. Tværtimod er der holdepunkt for, at Irak fremdeles udvikler og skjuler sådanne våben og støtter international terrorisme.

I lyset af ovenstående forhold samt i erkendelse af, at Europas demokratier står i stor gæld til USA efter dets ofre i to verdenskrige, den kolde krig, sikring af freden i Bosnien, Kosovo og Afghanistan gennem militær indsats, er det en glæde, at landets statsminister udtrykker solidaritet med USA i dets bestræbelser på at befri irakerne og dets naboer for vor tids største despot og dennes masseødelæggelsesvåben. Verdenssamfundet har udvist tålmodighed i 12 år og givet Saddam Hussein alle muligheder for at afvæbne. Hvis FN skal tages alvorlig som institution, er verdenssamfundet nødt til at skride ind - om nødvendigt med militær magt - ligesom demokratierne omsider gjorde det den 3. september 1939, hvor en militær indgriben ligeledes var nødvendig for at standse en anden tyran.

I øvrigt synes erfaringerne fra Kosovo, Bosnien og Afghanistan, hvor en ikkevoldelig løsning af konflikterne spillede fallit i årevis, at dokumentere, at verdenssamfundets langmodige »etiske forpligtigelse til at forebygge vold og fremme en ikkevoldelig løsning af konflikterne« kostede tusindvis af uskyldige civile livet, inden en nødvendig militær indgriben blev foretaget med få ofre.

Reference

Helweg-Larsen K et al. De katastrofale sundhedsmæssige følger af en krig i Irak. Ugeskr Læger 2003; 165: 723.