Skip to main content

De katastrofale sundhedsmæssige følger af en krig i Irak

Karin Helweg-Larsen, Nils Rosdahl, Ib Bygbjerg, Peter Skinhøj, Niels Engelbrecht, Jane Hoffmeyer, Niels Bloch Jespersen, Peter Bjerregaard, Morten Grønbæk, Niels Michelsen, Bjørn Holstein, cand.scient.soc., Niels Hermann, Lis Danielsen, Inger de Fine Licht, cand.psych., Merete Nordentoft, Jannik Helweg-Larsen, Katrine Sidenius, Inge Kyst, Anne-Marie Worm, Ole Hartling, Beth Lilja Pedersen, Grete Krag Jacobsen

2. nov. 2005
3 min.

Det britiske lægetidsskrift, British Medical Journal, bragte den 25. januar 2003 et åbent brev til premierminister Tony Blair, hvor 500 lærere og studenter ved London School of Hygiene and Tropical Medicine tager afstand fra den britiske regerings holdning til en væbnet intervention i Irak. Brevets formål er at skabe øget opmærksomhed om de katastrofale følger, som en krig vil have for civilbefolkningen i Irak, både i direkte tilslutning til krigshandlingerne og i tiden fremover. Det åbne brev kan læses på www.BMJ.com

Brevet tager bl.a. afsæt i en nylig FN-rapport, der har vurderet konsekvenserne af en krig mod Irak. Rapporten har været hemmelighedsstemplet, men store dele af den er blevet gjort offentligt tilgængelig af en forskergruppe på Cambridge Universitet og kan findes på www.casi.org.uk

Et angreb på Irak forventes at medføre op til 260.000 døde umiddelbart i tilslutning til angrebene og i den første måned derefter. En eventuel efterfølgende borgerkrig vil kræve yderligere ofre, og det skønnes, at senfølger kan medføre op til 200.000 døde. Hovedparten vil være civile. Hertil kommer 500.000 sårede og syge som følge af krigshandlinger og mindst 900.000 irakiske flygtninge, som vil have brug for hjælp fra internationale organisationer. Der vil således blive et enormt behov i tiden efter en krig for at sikre fødevarer, rent vand og lægemidler samt lindre fysiske og psykiske skader.

Det åbne brev til Blair og en samtidig ledende artikel i British Medical Journal påpeger lægers og andre sundhedsarbejderes forpligtelse til at hjælpe kriges sårede, sultende og hjemløse. De 500 underskrivere accepterer denne forpligtelse men henviser til, at der også eksisterer en etisk forpligtelse til at forebygge vold og fremme en ikke-voldelig løsning af konflikter. WHO beskriver i sin World Report on Violence and Health, se www.who.int/violence_injury_prevention, de vidtgående følger af væbnede konflikter. Rapporten påpeger, at væbnede konflikter kun kan afværges gennem mere ligelige udviklingsmuligheder og ved ansvarlig, etisk baseret ledelse internationalt, samt at der eksisterer en række muligheder for at undgå krig.

Som sundhedsarbejdere i Danmark kan vi fuldstændigt tilslutte os disse synspunkter og dermed baggrunden for vore britiske kollegers henvendelse til Tony Blair. Vi føler os overbevist om, at den samme holdning indtages af flertallet af vore kolleger i de øvrige EU-lande. Vor hensigt er ikke at påvirke den britiske premierminister eller den amerikanske præsident. Men der er rimelig forventning om at kunne påvirke den danske opinion ved i debatten at inddrage de forfærdelige konsekvenser, som en krig mod Irak vil medføre, først og fremmest for civilbefolkningen, men også for amerikanske og europæiske soldater.

Efter statsministerens medunderskrift på de otte stats- og regeringschefers opbakning til Bush-administrationen ønsker vi at være sikre på, at regeringen er bekendt med krigens sundhedsmæssige konsekvenser på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er vort håb, at den offentlige opinion vil overbevise regeringen om det rigtige i at arbejde for europæisk enighed om afstandtagen til en krig i stedet for at medvirke til en splittelse af Europa og EU.