Skip to main content

De kirurgiske speciallægeuddannelser

Overlæge Jes Sandermann, PKL, Karkirurgisk Afdeling V, Regionshospitalet Viborg. E-mail: jes.sandermann@viborg.rm.dk. Overlæge Karen G. Lindorff Larsen, PKL, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Overlæge Tine Engberg Damsgaard, PKL, Plastikkirurgisk Afdeling Z, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Overlæge Hans-Henrik Kimose, PKL, Thoraxkirurgisk Afsnit, Afdeling T, Århus Universitetshospital, Skejby. Specialeadministrerende overlæge Lars Lund, PKL, Urologisk Afsnit, Organkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. AC-fuldmægtig Cecilie L. Vestergård, Videreuddannelsessekretariatet, Videreuddannelsesregion Nord (PKL - Postgraduat Klinisk Lektor, Cepome, Århus Universitetshospital)

20. maj 2009
6 min.

Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Baseret på betænkning nr. 1384 fra speciallægekommissionen »Fremtidens speciallæge«, maj 2000, blev der i årene herefter udarbejdet målbeskrivelser for de enkelte speciallægeuddannelser. Målene skulle være relevante, realistiske og opnåelige.

I løbet af efteråret 2008 har Sundhedsstyrelsen godkendt nye målbeskrivelser for introduktionsstillinger til de fem kirurgiske specialer (karkirurgi, kirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi, urologi) samt for de fælleskirurgiske uddannelseselementer, som skal erstatte common trunk i hoveduddannelserne. De nye målbeskrivelser er udarbejdet af Kirurgiske Specialers Fællesråd (KSF), der består af tre repræsentanter fra hvert af de fem kirurgiske specialer.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne og konsekvenserne heraf.

Kirurgiske introduktionsuddannelser - nu specialespecifikke

De fælleskirurgiske introduktionsuddannelser er blevet erstattet af specialespecifikke introduktionsuddannelser for hvert af de fem kirurgiske specialer. Baggrunden for ændringerne er en faglig specialiseringsgrad i hvert enkelt af specialerne, der nødvendiggør en vurdering af introduktionslægens potentiale inden for specialespecifikke områder - f.eks. evnen til at laparoskopere, håndtere specielle patientgrupper m.m. Samtidig er der som led i den nye ansættelsesprocedure til hoveduddannelserne indført en faglig profil, som indebærer, at hvert enkelt speciale efter 6-9 måneders ansættelse skal kunne vurdere, om den uddannelsessøgende vil kunne uddannes til speciallæge inden for specialet.

Målbeskrivelserne for de fem kirurgiske introduk-tionsuddannelser inkluderer nu specialespecifikke kompetencer, mens resten af kompetencerne fortsat er fælles. Enkelte kompetencer er flyttet fra den tidligere common trunk i hoveduddannelsen og til introduktionsuddannelsen, og hvert speciale har tilføjet specialespecifikke kompetencer til deres udgave af målbeskrivelsen. Dette har ført til én målbeskrivelse, der ved udformning af uddannelsesprogrammerne gøres specialespecifik. Fordelen ved at have én fælles målbeskrivelse for introduktionsuddannelserne er, at der kan ske meritoverførsel, hvis den uddannelsessøgende skulle ønske at skifte til en anden kirurgisk introduktionsstilling. Det vil sige, at hvis en af de fem kirurgiske introduktionsuddannelser afbrydes efter seks måneder, kan dette uddannelseselement stykkes sammen med seks måneders introduktionsuddannelse i et af de andre kirurgiske specialer.

Der er stadig kompetencer, som skal evalueres ved en 360-graders evaluering, og mange kompetencer skal evalueres struktureret. Disse strukturerede evalueringsformer er endnu ikke fuldt implementeret på alle de involverede uddannelsesafdelinger, men med den forestående revision af uddannelsesprogrammerne er det oplagt, at der skal sættes endnu mere fokus på disse områder.

De fælleskirurgiske uddannelseselementer erstatter common trunk i de kirurgiske hoveduddannelser

I Kirurgiske Specialers Fællesråd (KSF) har der gennem længere tid været enighed om, at opbygningen af common trunk i form af seks måneders ansættelse på en kirurgisk-gastroenterologisk afdeling og én urologisk ansættelse (Øst) samt de fokuserede ophold i karkirurgi, thoraxkirurgi, plastikkirurgi (Syd og Øst - endagskursus på gris i Nord) og urologi (Nord og Syd) generelt har været uhensigtsmæssig, selv om flere af disse elementer har fået gode evalueringer. Ved etableringen af common trunk for fem år siden var hovedformålet med ansættelse på en kirurgisk-gastroenterologisk afdeling at opnå kompetencer vedrørende vurdering af det akutte abdomen og ikke mindst opnåelse af praktiske kirurgiske færdigheder. Sidstnævnte har vist sig umuligt, idet afdelingerne kun har tildelt læger fra andre specialer ganske sparsom operationstid. Endvidere har det vist sig, at med indførelsen af fem selvstændige og sidestillede kirurgiske specialer er de fælles berøringsflader stort set væk. Hvert speciale er selvkørende, og der kaldes generelt kun efter hjælp fra et andet speciale, når dette er relevant for pågældende speciale.

Målene for common trunk skal være opnået ved speciallægeuddannelsens afslutning, og langt de fleste kompetencer kan opnås inden for eget speciale. Som omtalt ovenfor er enkelte mål overført til introduktionsuddannelsen, og de fleste af de resterende mål vil blive inkorporeret i de nye målbeskrivelser for de enkelte kirurgiske specialers hoveduddannelser i forbindelse med den igangværende revision af disse.

Erstatningen for common trunk i hoveduddannelsen bliver en samling af fælleskirurgiske uddannelseselementer. Disse består af et traumekursus (2 dag) samt en tidages kursusserie. Kompetencerne, der skal opnås på de ti dage, er baseret på, hvad de enkelte kirurgiske specialer har ønsket sig fra de andre specialer, inklusive patofysiologiske og ernæringsmæssige aspekter. Resultatet er en kursusuge med caseorienteret teori separeret fra en uge med operationer på grise. I hver af ugerne er der tildelt en specialespecifik dag for hvert af de fem kirurgiske specialer. I KSF har man besluttet, at de uddannelsessøgende deltager i eget speciales kursusdage - dels fordi man altid kan lære mere inden for eget speciale, og dels fordi de uddannelsessøgende kan supplere underviserne. Endvidere bliver det på denne måde et samlet kursusforløb for alle, hvor der også kan opbygges en form for netværk de uddannelsessøgende imellem. Ved at erstatte common trunk med disse kurser bliver fraværet fra eget speciale reduceret til et minimum.

De nye målbeskrivelser for den specialespecifikke introduktionsuddannelse og for de fælleskirurgiske uddannelseselementer kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Er det muligt at overgå fra den tidligere til den ny målbeskrivelse?

Med indførelsen af de nye målbeskrivelser for de fem kirurgiske hoveduddannelser inkluderende de fælleskirurgiske uddannelseselementer, er det godkendelsen af disse mål, der er gældende for opnåelse af speciallægeanerkendelse inden for specialerne.

De nye fælleskirurgiske uddannelseselementer er gældende for alle specialer i alle tre uddannelsesregioner.

Alle de læger, som allerede er startet på en hoveduddannelse inden for et af de fem kirurgiske specialer, er bundet af den ansættelses- og uddannelsesaftale, som de allerede har skrevet under på. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan overgå fra en målbeskrivelse med den fælleskirurgiske common trunk og til den nye målbeskrivelse med de fælleskirurgiske uddannelseselementer. Bindingen til den underskrevne ansættelses- og uddannelsesaftale betyder også , at udeblivelse fra en ansættelse, som indgår i ansættelses- og uddannelsesaftalen, får den konsekvens, at man opsiges fra hele resten af hoveduddannelsesforløbet.

Færdiggør man sin hoveduddannelse efter 2010, kan man få foretaget en individuel, konkret vurdering fra en uddannelsesansvarlig overlæge inden for eget speciale og med tilknytning til eget forløb, om man kan overgå til den nye målbeskrivelse inden for specialet. Vurderes det, at man kan overgå til ny målbeskrivelse, betyder det, at der skal ændres i uddannelsesforløbet. Denne ændring kræver, at man indgår en skriftlig aftale dels med den afdeling, som common trunk-ansættelsen skulle have fundet sted på, og dels med en af de afdelinger inden for eget speciale, som allerede indgår i ansættelses- og uddannelsesaftalen. Aftalerne skal hhv. indeholde en accept af, at man ikke gennemfører de seks måneders kirurgisk ansættelse, og en accept fra afdelingen inden for eget speciale om, at den pågældende afdeling vil uddanne og udbetale løn i den tilsvarende periode (dette gøres i form af et ansøgningsskema om ad hoc-godkendelse, som findes på hjemmesiden hos de tre videreuddannelsessekretariater). Den skriftlige accept samt ad hoc-ansøgningen indsendes til videreuddannelsessekretariatet i den videreuddannelsesregion, hvor man er ansat. Her udarbejdes der et tillæg til ansættelses- og uddannelsesaftalen, som vil afspejle ændringen i ansættelsesforholdet.

Den nye kursusrække på 12½ dag forventes at blive implementeret i hoveduddannelserne i løbet af 2010. Det er således udelukket, at uddannelsessøgende læger, som færdiggør deres hoveduddannelse i et af de fem kirurgiske specialer i løbet af 2009 eller 2010, kan overgå til den nye målbeskrivelse.

For dem, som er under hoveduddannelse og først færdiggør uddannelsen efter 2010, er det en mulighed at søge tilsagn fra kursusledelsen for de nye kurser, om der er kapacitet til, at man kan deltage i de ti kursusdage, idet traumekurset kører uændret videre. KSF har dog lige besluttet, at de gamle common trunk-grisekurser allerede fra i år justeres, så de også dækker den nye målbeskrivelse, således at den ene af de to kirurgiske dage erstattes af en plastikkirurgisk dag. Dette betyder, at ved gennemførelse af det femdages grisekursus kan kursusledelsen nøjes med en ansøgning om deltagelse i de fem specialespecifikke teoretiske dage.

Det skal til sidst bemærkes, at andre kurser ikke kan erstatte eller dispensere for hverken common trunk eller den nye kursusrække på 12½ dag.

Links:

www.sst.dk

www.videreuddannelsen-syd.dk

www.laegeuddannelsen.dk

www.videreuddannelsen-nord.dk