De lægevidenskabelige specialer og EU's lægedirektiv

I 2003 fik Danmark nye speciallægebestemmelser med udgangspunkt i den 2. Speciallægekommissions betænkning. I bestræbelsen på at imødekomme et politisk ønske om reduktion af antallet af anerkendte specialer og indskrænkning af dobbeltuddannelser (grund- + grenspeciale) udgik fem af de betegnelser, som var opført i de foregående bestemmelser, nemlig grundspecialet intern medicin og grenspecialerne hepatologi, medicinsk allergologi, kirurgisk gastroenterologi og klinisk neurofysiologi. I det internmedicinske fagområde blev opgaven desuden løst ved i en og samme titel at indbygge grund- og grenspecialekompetencen for de tilbageblivende ni grenspecialer (endokrinologi, gastroenterologi og hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, lungesygdomme, nefrologi og reumatologi) efter modellen intern medicin: endokrinologi; fagområdet hepatologi blev lagt ind under gastroenterologi.

Mest markant var ophævelsen af det selvstændige grundspeciale intern medicin; på længere sigt kan det måske vise sig at være en fremsynet disposition, men i øjeblikket har det skabt en unik situation i europæisk sammenhæng.

Noget tyder på, at de nævnte ændringer enten ikke er kommunikeret til EU-Kommissionen eller har undgået dennes opmærksomhed. Efter mange års tovtrækkeri er det for nylig lykkedes for Kommissionen at udsende et nyt lægedirektiv. Et forsøg på modernisering af det eksisterende direktiv blev allerede i 1996 gjort af Advisory Committee on Medical Training; heri forsøgtes ikke blot en ajourføring af listen over anerkendte specialer men også formulering af nye kvalitative og kvantitative krav til speciallægeuddannelsen. Kommissionen var imidlertid mest optaget af at slippe ud af de såkaldte sektordirektiver til fordel for et generelt direktiv. Dette mål har man ikke nået; man har godt nok samlet alle sektorområderne i det nævnte nye direktiv, men maskeringen dækker over den kendsgerning, at direktivet er opdelt i afsnit for i alt seks sundhedsprofessioner (læger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter) og arkitekter, ligesom alle bestemmelser i det gamle lægedirektiv er videreført uændret i det nye. Det gælder også de ganske utidssvarende krav til speciallægeuddannelsens varighed, som for en række specialers vedkommende opretholder et minimumskrav på tre år.

Men det i denne sammenhæng mest overraskende er, at alle tidligere opførte danske titler, samt også medicinsk allergologi, er opført i den nye liste over anerkendte europæiske specialer (opført i Annex V til direktivet). Ifølge direktivet anerkender Danmark således stadig specialerne intern medicin, kirurgisk gastroenterologi, medicinsk allergologi og klinisk neurofysiologi.

Den nye danske opfindelse af internmedicinske dobbelttitler findes ikke i direktivet, selv om begrebet er velkendt og opført for Tysklands vedkommende (f.eks. specialist i »In-nere Medizin, Schwerpunkt Kardiologie«). Tyskland har dog samtidig bevaret grundspecialet intern medicin.

Hvilke konsekvenser vil den påviste diskrepans få? Hvil-ket dokument er afgørende: de danske speciallægebestemmelser eller EU-direktivet? Sagt på anden måde: Hvad vil Sundhedsstyrelsen meddele en læge fra et andet EU-land, som ønsker at overføre f.eks. en speciallægetitel i intern medicin til Danmark, uden at vedkommende har adækvat uddannelse i et internmedicinsk grenspeciale? Kan man forestille sig, at Sundhedsstyrelsen for at undgå et evt. sagsanlæg vil være fristet til at give speciallægeanerkendelse i intern medicin?

Disse spørgsmål bør snarest forelægges det embedsmands-udvalg, som overvåger virkningerne af direktiverne. Samtidig bør det undersøges, hvordan andre EU-lande (bortset fra Tyskland) vil forholde sig, dersom danske læger i henhold til lægedirektivets bestemmelse om udveksling af diplomer ønsker at få overført de nye danske dobbelttitler inden for det internmedicinske område til et andet EU-land. Der er vel en risiko for, at disse lande vil underkende den danske uddannelse i grundspecialet?

Læs Sundhedsstyrelsens kommentar i næste nummer af Ugeskriftet.