De syv lægeroller

Kære Bente Bundgaard.

Tak for dit indlæg om de syv lægeroller i Ugeskriftet den 6. maj (Ugeskr Læger 2013;175:1311): Sundhedsstyrelsens rapport om de syv lægeroller er væsentlig, idet rollerne har stor betydning for uddannelsen af »gode læger«. Det er derfor vigtigt, at de enkelte specialer indarbejder rollerne i målbeskrivelserne for på den måde at skabe større forståelse for rollerne og integrere dem i det daglige lægearbejde.

Som patolog studsede jeg imidlertid over følgende sætning: »... at nogle [roller] ikke er relevante i alle specialer. Således er kommunikation en del vigtigere i almen praksis end i patologi«.

Jeg er helt uenig i det synspunkt.

Argumentationen i artiklen synes at være: Patologer har ikke (direkte) patientkontakt og heraf følger, at rollen som kommunikator er mindre vigtig i patologispecialet.

Mit argument er: Selvom patologer ikke har direkte patientkontakt, er rollen som kommunikator særdeles vigtig – patologer kommunikerer med klinikerne vedrørende diagnostik og behandling af patienterne, og det er i den forbindelse ekstremt vigtigt, at patologer kan formulere sig mundtligt og skriftligt (dvs. kommunikere), så klinikerne forstår budskabet med henblik på, at patienterne får den rigtige behandling.

Kommunikationen mellem patologer og klinikere foregår på flere måder: på skrift (beskrivelser af vævsprøver og operationspræparater) og i stigende grad også ved multidisciplinære konferencer (deltagelse af kirurger, onkologer, radiologer og patologer).

Dette er i fin overensstemmelse med rapportens eksempler på kommunikatorrollen på såvel individniveau som organisationsniveau, f.eks.: »Mestre mundtlig og skriftlig kommunikation med samarbejdspartnere, fremlæggelse af problemstillinger, overlevering af besked/information, konferere omkring patient/prøvesvar, sikker kommunikation, ISBAR eller closed loop-kommunikation … varetage tværfaglige og/eller multiprofessionelle konferencer«.

Jeg synes, at artiklens eksempel med patologer indsnævrer forståelsen af, hvad kommunikation er, og på den måde modsiger Sundhedsstyrelsens rapport, som udvider forståelsen for, hvad kommunikation er.

Jeg kan tilføje, at jeg som led i en masteruddannelse har udført spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview blandt patologer i Danmark omhandlende de syv lægeroller, og her viser det sig, at rollen som kommunikator blandt yngre patologer vægtes som en af de tre vigtigste lægeroller.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen