Debat og kræft

Jeg takker for svaret fra Hans Storm, Gerda Engholm & Mette Gislum. Lægeforeningens grundlag var jo oprindeligt naturvidenskaben, og jeg finder svaret meget vildledende og forvirrende.

Svaret til Peter Gøtzsche i Ugeskriftet (2008;170:3442-3) var jo for en læge af personlig krænkende karakter med personlige bemærkninger som »køligt ydre«, »videnskabelige parader« og »andre følelser«. Sammenholdt med svaret i dag er der tale om en ejendommelig sammenblanding af uvidenhed og et personligt kendskab af fornedrende karakter.

En vurdering af overlevelsestiden ved kræftsygdomme så kort tid efter iværksættelsen af kræftplanen, og efter at vi her i landet gennem flere år har udskudt behandlingen af kræftsyge i måneder, samtidig med at man i Sundhedsstyrelsen har forsømt opdatering af Cancerregisteret, må virke meget usikker og hvile på et meget usikkert grundlag. Når man i samme debat meddeler, at man sammenligner med de andre nordiske lande, virker det som om, man udelukkende fokuserer på det behandlingsmæssige, for befolkningsmæssigt er der meget stor forskel på Danmark og Norge, Sverige og Finland. De tre sidstnævnte lande er meget tyndere befolket end Danmark, og en sammenligning vil kræve en meget indgående vurdering af befolkningsgrundlag og industrialisering.

Når man i dag postulerer, at tobaksrygning er den mest betydningsfulde risikofaktor for kræft, undrer det mig, hvor man ved det fra. Der er faktisk meget, der taler imod samme opfattelse. Tobak har man haft i flere hundrede år, men den voldsomme stigning i kræftsygdomme som lunge- og blærekræft er kommet efter anden verdenskrig. Der er vel tale om mere end en tidobling på ca. 30 år. Hertil kommer meget andet såsom kræft i andre dele af luftvejene samt histologiske og fysisk-kemiske forhold.

Sammenlagt er det stadig min opfattelse, at lægerne, der er ansat ved Kræftens Bekæmpelse, betjener sig af meget store titler, der står i skarpt misforhold til deres debatform, der er meget aggressiv, og hvor man dækker over egen uvidenhed med personlige bemærkninger og en voldsom propaganda.

Når man fortæller, at man ikke har økonomiske interesser i salget af rygestopmidler, må jeg da tro det, men de, der sælger rygestopmidler, er sikkert meget interesseret i propagandaen.

Bag hele debatten om kræftsygdomme, såsom kræft i luft- og urinveje, ligger spørgsmålet om, hvorvidt det er et personligt ansvar og selvmord eller ansvarsgivende drab. Både forebyggende, behandlingsmæssigt og økonomisk betyder det meget. Den ensidige propaganda fra Kræftens Bekæmpelse finder jeg forfejlet. Den svarer ikke til det, jeg har fundet og fremlagt i sygdomsbilledet her i Strandby, og der er meget, jeg gerne ville have undersøgt i Kræftens Bekæmpelse. Det gælder både økonomi og de lægelige ansættelsesforhold. Debatformen virker primitiv og ikke særlig betryggende.