Delirium acutum behandlet med sedering

I Ugeskrift for Læger nr. 20/2014 bragtes en statusartikel [1], som viste, at der er sparsom evidens for behandling af delirium acutum med de her i landet gængse antipsykotika. I samme nummer af Ugeskriftet omtaltes kasuistisk et tilfælde behandlet med elektrochokterapi (ECT) en bloc, angiveligt med ”eklatant effekt” efter tre dage. Der savnes dog en vurdering af patientens kognitive funktioner efter denne behandling.

I det følgende beskrives kort et tilfælde af akut delir behandlet med sedering

Det drejer sig om en 40-årig depressiv kvinde, som efter en enkelt ECT udviklede et livstruende delir med søvnløshed, hyperaktivitet, uafladelig talestrøm og angst. Puls efterhånden 160-170 pr. min (ved indlæggelsen 76), blodtryk 165/110 mmHg (ved indlæggelsen 113/80), respirationsfrekvens 40 pr. min.

Der indledtes behandling med haloperidol, som var uden effekt.

Herefter overflyttedes patienten til intensivafsnit, hvor hun behandledes med phenobarbital i.v. i gentagne doser på 100-200 mg, i alt 800 mg. Herefter sov patienten det meste af natten, og puls og blodtryk var normaliserede næste morgen. Patienten var således bragt ud af sin livstruende situation på få timer.

Kommentar: Der er overordentlig stor forskel i reaktionen på ECT. Nogle patienter klarer langt over 100 ECT'er uden livstruende komplikationer, mens selv den første kan være fatal for andre, jf. omtalte paient. Problemet er, at man aldrig på forhånd kan afgøre, hvor kraftigt personen vil reagere. Man spiller således en slags russisk roulette med patientens liv og åndelige førlighed.

I forhold hertil er en fraktioneret sedering med phenobarbital (eller et andet sedativum) under kontrollerede forhold på et intensivafsnit en anderledes styrbar procedure, som burde overvejes i stedet for ECT ved livstruende delirium.